Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - G. Nordensvan: De unge i Sveriges Literatur. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Traditionens Magt over Publikum og sammenligner det lille Stykke
med de Interiører fra unge Hjem, man er vant til at se paa
Scenen. I saadanne er der nok Konflikter, men altid af en ret
uskadelig og let opløselig Art, og naar Tæppet gaar ned, er alle
Ukrudtsfrø gærae bortblæste, saa alt ligger med Solskin og uplettet
Lykke for det unge Par.
Saadan er det ikke i Fru Edgrens lille Stykke. Den
strænge Virkelighed, Livets Alvor kaster sit Skær over det og
giver det dets ejendommelige Farve. Konflikten er simpel og
sand, og Fremtidsperspektivet har sine Skygger. Tilskueren er
ikke helt tryg til Mode efter at Tæppet er faldet for den unge
Frue med hendes Tøffel og den lykkelige Ægtemand, og le ad
dem kan main heller ikke. — Det var ikke saa underligt, at
Bifaldet blev lidt tyndt.
I Pastorsadjunkten skildres en ung Mands indre Kamp
mellem Tilbøjelighed og hvad han anser for sin Pligt. Det er Fru
Edgrens mindst vellykkede Arbejde.
De to andre, hendes dramatiske Debutarbejde,
Skådespelerskan og hendes fjærde Teaterstykke, Elfvan, behandle
omtrent samme Æmne, en kunstnerisk anlagt Kvindenatur, der
hensættes i Omgivelser, hvor hun slet ikke passer og som ikke
for-staa hende. Begge gaa rene og lutrede ud af Kampen:
Skuespillerinden ofrer sin drømte Lykke for Kunsten og den lille
»elfvan« opgiver sine Pigedrømme for at leve for sine kære, der elske
hende saa ømt.
Skuespillerinden var naturligvis ikke fri for de sædvanlige
Begynderfejl, men det havde en alt andet end sædvanlig
Karaktertegning, som forraadte, at Forfatterinden sad inde med betydelige
Ævner. Hovedpersonen, Ester Larson, er et Teaterbarn uden
Opdragelse og uden andre Livsvaner end dem, hun har kunnet
tilegne sig ved omrejsende Skuespillerselskaber. Hun elsker sin
Kunst med Liv og Sjæl og er Skuespillerinde til Fingerspidserne.
Først da hun fatter Kærlighed til en ung Læge, finder hun sig
selv og opdager, at hun i sine egne Følelser og Tanker har
en Verden for sig selv; hun gaar helt op i sin Elskov, som
er det eneste fuldt ud personlige og sande, hun nogensinde
har kendt.
Saa kommer Konflikten mellem denne Kærlighed og hendes
Hengivenhed for Kunsten, og desuden er der Rivninger mellem
hende, den bevidst kokette Teaterdame, der sjælden véd, om hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
