Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - G. Nordensvan: De unge i Sveriges Literatur. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er sig selv eller om hun spiller en Rolle, og hendes Kæreste og
hans Familie. Enden bliver, at hun forlader alt for at vende
tilbage til sin Kunst. Men nu har hun lært sig selv at kende og
ser sin Livsopgave i et helt andet Lys end før. Hun er nu naaet
lil fuld Udvikling og forslaar Betydningen af den Kamp, hun har
haft at gennemgaa.
I Elfvan — oprindelig en Novelle — behandler hun et
lignende Æmne, men denne Gang dygtigere og dybere. Der
ligger ogsaa 7 Aar mellem de to. Her er det en ung Hustru,
der lærer sig selv og sin Livsopgave at kende. »Elfvan« er et
Kunstnerbarn, der, efter at have levet et muntert Liv under
Sydens Himmel i Solskin og Ungdomsglæde, nu pludselig finder sig
omplantet til en lille svensk By som Borgmesterens, hendes
afdøde Faders gamle Vens Hustru. Han er et respektabelt
Hverdagsmenneske, arbejdsom og hyggelig. Han vil have Ro i sit Hjem
og kan just ikke dele sin barnlige lille Kones Interesser. Han
synes, at hun har alt, hvad hun kan ønske sig, øver aldrig Tvang
imod hende og venter blot paa, at hendes Kærlighed til ham
skal vaagne, naar hun bliver klar paa, at han dog er hendes
bedste Ven.
Men »Elfvan« undgaar ikke at mærke Tomhed i sit Liv.
Hendes higende Sind kan ikke finde Tilfredsstillelse ved en
Smaa-købstads Indholdsløshed, dens Sladder og Kævl.
Saa kommer hun i Berøring med Mennesker af en helt
anden Slags: det er som en Luftning fra hendes Ungdom.
Hun lærer en ung Kunstner og hans Søster at kende,
sidder Model for ham og kommer til at finde Behag i hans Selskab.
Hun lærer at interessere sig for hans Luner og at nære
Medlidenhed med hans Livslede. Saa mærker hun en skøn Dag med
Undren, at hun længes efter sit muntre, vekslende Ungdomsliv,
som hun for længst har sagt farvel til, og at hun savner
Skønhed, Frihed og Sollys. Og da saa Kunstneren, som først blot
har set en brugbar Model i hende, kommer hende nærmere og
retter Spørgsmaal til hende som dette: »Elskede De virkelig Deres
Mand saadan som en Kvinde kan elske, hengav De Dem helt og
ubetinget til ham med Tanke og Hjærte, med hele Deres Sjæl,
har De nogensinde lagt alt det bedste og højeste, De ejer, ned
for hans Fødder?« — ja da maa hun tilstaa for sig selv, at hun
ikke har været lykkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
