- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
667

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielten: Frelsens Hær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Metodister, og man fik ham til i nogle Aar at give sig hen til
en mere rolig Varetagelse af Præstegerningen paa et bestemt
Sted. Men den vordende General for Frelseshæren havde saa
meget Condottiereblod i sig, at han paany vilde ud som
Evangelist. Da Metodist-Konferencen i 1861 nægtede at bruge ham
som saadan, besluttede han at gaa sine egne Veje.

Det var hans Hustru, der opfordrede ham stærkt til at
følge dette formentlige Evangelistkald, og Mrs Catherine Booth
er aabenbart næst Generalen den betydeligste Personlighed
indenfor Frelseshæren. Enhver religiøs Bevægelse har sine Kvinder,
og det er ikke uden Eksempel i Kirkens Historie, at netop de
kvindelige Medlemmer af en Sekt have spillet den største Rolle
og tydeligst aabenbaret Sektens inderste Tanker. Gennem de
Prædikener og Foredrag, som Mrs Booth har udgivet, lære vi
hende at kende som en religiøst bevæget Kvinde, hos hvem
Inderligheden har faaet et eget Præg ved at være traadt i uopløselig
Forbindelse med en engelsk Kvindes Virkelighedssands og
Handledygtighed. Hun viser sig som en Moder, der sætter sin Ære og
sin Stolthed i, at alle hendes Børn, baade Dotre og Sønner, træde
i Frelseshærens Tjæneste; men hun røber tillige et klart Blik for
Samfundets religiøse Brøst og en bestemt Mening om, hvorledes
disse kunne afhjælpes.- Og hun er en ivrig og dygtig Advokat
for Kvindens Emancipation. I et fra Formens Side ypperligt
Flyveskrift har hun hævdet Kvindens Ret til at prædike
Evangeliet, og hvis man tør tro hendes profetiske Forudsigelser, vil det
ikke vare længe, inden Kvinden i alle Kirkesamfund faar den
Adgang til Prædikestolen, som dog ikke saa faa, selv af de ivrigste
Talsmænd for hendes politiske Rettigheder, endnu ville nægte
hende. Skulde Kvinden, »der af Gud har faaet en yndefuld
Skikkelse og et vindende Ydre, Overtalelsesgaver og en fint
vibrerende Natur«, ikke ogsaa have Lov til at være Præst? Var der
ikke Profetinder under den gamle Pagt, og havde den første
Menighed ikke ogsaa Kvinder, der ejede Profetiens Naadegave?
Med en eksegetisk Grundighed, der ikke gyser tilbage for en
vidtløftig Undersøgelse om den Maade, paa hvilken det græske Ord
at tale, rettelig skal förstaas i 1 Kor. 14, 34, vil Mrs Booth
bevise, at Kvinden har en Ret til Prædikestolen, som kun
»daar-lig Vane« i atten Hundredaar har nægtet at godkende. Og alle
Biblens og Kirkehistoriens Kvindeskikkelser maa frem for at
bevise Kvindens Kald i denne Retning. Diakonissen Føbe og Evan-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0677.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free