- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
668

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielten: Frelsens Hær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gelisten Filips fire profeterende Døtre, Mdm. Guyon, John Wesleys
Moder og Elisabet Fry manes op — ikke for at godtgøre, hvad
Kirken for øvrigt aldrig har nægtet, at ogsaa Kvinden kan virke
for Guds Rige —, men for at bevise, at den kristne Menighed for
Fremtiden bør have Præstinder ved Siden ad Præsterne.

Hævdelsen af »the female ministry« er en af Aarsagerne
til Frelseshærens store Udbredelse. Disse kvindelige
Prædikanter have gjort en betydningsfuld Gerning under hele
Hærtoget. Naturlig Ynde og smittende Følelsesudbrud have ikke
sjælden fremlokket Taarer hos haarde Halse, der spottede, naar
en almindelig, mandlig Metodistprædikant truede med Helvede
og den evige Ild. Og den Omstændighed, at Frelsens Hær har
draget den sidste Konsekvens af den radikale Kvindeemancipations
Tanker, har skaffet den Sympati mange Steder, hvor man ikke
bryder sig om det Evangelium, som disse kvindelige Officerer
prædike. Frelsens Hær er et Udtryk for en Pagt imellem
Metodismen og Kvindeemancipationen. Den Form af den store engelske
Opvækkelse fra forrige Hundredaar, som mindst delte
Wesley-anernes biskoppelige Tilbøjeligheder, har gennem Frelsens Hær
vedkendt sig de sidste Konsekvenser, der kunne drages af
Apostlens Ord: i Kristus Jesus er der ikke Forskel paa Mand og
Kvinde. Det er ikke usandsynligt, at Frelseshæren, der nys ved
Forpostfægtningen i Anledning af de unge Kvinders Værn har
følt sin Styrke, en Gang naar Kvindeemancipations-Spørgsmaalet
træder i Forgrunden, vil kunne lægge et betydningsfuldt Lod i
Vægtskaalen.

Men paa en langt væsentligere Maade er Frelsens Hær
traadt i Forhold til et andet af Nutidens store Samfundsspørgsmaal.
Den vil være den fjærde, eller om man vil, egenlig den femte,
Stands Religion. I langt højere Grad end den gamle Metodisme
tager Frelsens Hær Sigte paa den Del af Folket, der danner den
urolige, gærende Baggrund for Nutidens og Fremtidens politiske
Historie. Mrs Booth har i et af de Foredrag, hun holdt for en
udvalgt Kreds om Hærens Forhold til Stat og Kirke, gjort
opmærksom paa, at Frelseshærens egentlige Virksomhedsomraade
or de »farlige Klasser«. Hun har peget paa Frankrigs og
Tysklands Socialdemokrater, paa Spaniens »sorte Haand« og paa
Ruslands Nihilister for at bringe de statskirkelige og filosofiske
Skeptikere, til hvilke hun talte, til at indse, at Frelseshæren ikke
blot har en engelsk, men en international Opgave at løse. »Jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0678.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free