- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
687

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielten: Frelsens Hær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

for alt: »stadig noget nyt og friskt (someihing perpetually new and
fresh).* Ogsaa dette vidner om, at Frelseshæren har følt Tiden
paa Pulsen og kender dens Sygdom.

Hvis man vil have en Forestilling om Lødigheden af det
kristelige Vidnesbyrd, der aflægges af Frelseshærens Officerer,
maa man søge til Katekismen, »The doctrines and discipline of the
Salvation Anny*.

Den røber paa mangfoldige Punkter det metodistiske Svøb,
af hvilket Hæren hfir udviklet sig. Det ny ligger, næst de
udførlige Oplysninger om Officerernes Pligter, især i det Afsnit, der
omhandler »Kvindernes Ret til at prædike«. 1 Lærestykket om
Biblen træffe vi den strænge reformerte Inspirationsteori, men
tillige et Par Udtalelser, der vise andensteds hen. Der spørges:. »Er
der ikke Folk, som tillægge Biblen et falsk Værd?« Svar: »Jo,
nogle undervurdere den, og derfor forsømme de at læse den og
at lade sig styre af dens Lærdom; men andre overvurdere den,
idet de betragte den som den eneste Maade, paa hvilken Gud
taler til Mennesket.« »Kan Gud meddele Mennesket sin Vilje paa
anden Maade end gennem det skrevne Ord?« »Ja. Han taler
direkte til Hjærtet ved sin Aand, og ved denne sin Aand tillige
fra det ene Menneske til det andet.« Derpaa udvikles der,
hvorledes Frelsens Hær kan gøre Krav paa Opfyldelsen af
Forjættelserne om Hellig-Aandens Vejledning. Naar man ud fra den
reformerte Betragtning af Skriften er fremkommen med den
Indvending, at Hæren og hele dens Organisation aldeles ingen Støtte
har i Skriften, og kun det, som har bestemt Hjemmel i den, kan
være kristeligt, har Generalen svaret: »Denne Mening, at Gud kun
kan tale gennem det skrevne Ord, er en af de vigtigste Aarsager
til saa mange nedslaaende Erfaringer med Hensyn til
Gudskundskaben og til saa mange lamme Bestræbelser for at udbrede
Guds Rige. Guds levende, aktive og positive. Virksomhed er
næsten skudt ud af Verden, og en død Bog er sat i dens Sted.«
Generalen har et skarpt Øje for den døde Bibelkristendom, der er
en af Englands kirkelige Brist, og mod den opponeres der ved
alle Lejligheder. Men paa den anden Side vedkender Hæren sig
den Grundanskuelse, at hvad der strider imod Biblen, skal
betragtes som falsk Lære og kastes over Bord.

Det vil for en Læser med lutherske eller katolske
Forudsætninger være i høj Grad paafaldende, at en Katekisme, der
udbreder sig vidtløftig om Udvælgelsen, ikke har et eget Afsnit om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0697.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free