Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielten: Frelsens Hær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nadveren. Den berøres kun i Forbigaaende, hvor der tales om
Daaben. . Det er i Opfattelsen af Sakramenterne, at Hærens
reformerte og sværmerske Præg træder stærkest trem. Der spørges
i Katekismen: »Betragter Hæren Daaben som en Pligt, der maa
opfyldes?« Hertil svares: »Afgjort ikke! Hæren holder paa, at
kun én Daab er nødvendig til Frelse, og det er Aandsdaaben.«
»Men var Vanddaaben da ikke en temmelig almindelig Skik hos
de gamle Kristne?« »Jo; men det var Omskærelsen, Afragning
af Hovedet, Tvætning af de helliges Fødder og mange andre
jødiske Ceremonier ogsaa; og det var ikke Meningen, at de skulle
være bindende for vor Handlemaade eller vore Samvittigheder.«
Frelsens Hær, der lægger saa stærk Vægt paa Kristi Ord om at
forkynde Evangelium for hele Skabningen (Mark. 16, 15),
glemmer aldeles det ikke mindre tydelige Afskedsord i
Matthæus-Evan-geliet (28, 19) om at gøre alle Folkefærd til Kristi Disciple ved
Daab til Faderens, Sønnens og Hellig-Aandens Navn. Og
Nadveren stilles lige saa stærkt i Skygge. Der spørges: »Hvad lærer
Hæren om Herrens Nadver?« og Svaret lyder: »dersom en
saa-dan Skik hjælper Soldaternes Tro, saa anbefale vi at bruge den.«
Og naar der videre. spørges: »Er Herrens Nadver væsentlig for
Medlemmerne, eller kan. den tjæne til Frelse?« saa svares der:
»Til visse ikke. Det eneste, der er væsentligt til Frelse, er et
helligt Liv og den Aabenbarelse af Kærlighed til Gud og
Mennesker, som vindes og bevares ved Hellig-Aandens Magt gennem
Troen paa Kristi Blod.« I Steden for Døbefont og Nadverbord
planter Frelsens Hær sin Fane med Ordene: Blod og Ild.
Det er, som man paa Forhaand kan sige sig, ikke den
religiøse Oplysning, der er Frelseshærens Styrke. Alle
Trosbekendelser ere i dens Øjne kun betydningsløse Former, og alt hvad
der drejer sig om Oplysning af Troen, er ligegyldigt. Ogsaa
overfor Trosbekendelserne raaber Frelseshæren paa Aand. Og hele
den rige engelske Opbyggelsesliteratur har den aldeles ingen Brug for.
»Undgaa alle de sædvanlige religiøse Bøger,« hedder det i
Katekismen, »alt det Kærlingesnak og Pøjt, alt det Sukkergodt og
Mælkevand.« Og med Hensyn til den ikke-religiøse Literatur siger
Katekismen: »Det er bedst ikke at læse Aviser; men hvis du maa
se i dem, skal det kun være et flygtigt Blik. Du maa
naturligvis ikke læse Romaner.«
Men om Tr’osformerne end ere Hæren aldeles ligegyldige, ere
Forfatningsformerne det ingenlunde. Ligesom Jesuiterordenens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
