Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Cand. mag. Kr. Prytz: Om Muligheden af at konstruere et Perpetuum-mobile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den. Med denne Definition, der ikke falder sammen med den,
som forudsættes ved Beviset for den anden Hovedsætning i den
mekaniske Värmeteori, bliver Energisætningen og
Perpetuum-mobile-Nægtelsen, som forudsat af Forf., énstydige. At undersøge
Muligheden af at konstruere et Perpetuum-mobile bliver altsaa
det samme som at undersøge Rigtigheden af Energisætningen.
For at kunne give en Maalestok for denne Sætnings Paalidelighed,
sammenstiller Fort. den dels med Paastanden »2 og 2 er 4«, dels
med Paastanden »Guld er et usammensat Stof«.
At Energisætningen ikke er. og aldrig kan blive en
Fornuftsætning i samme Forstand som Paastanden »2 og 2 er 4«,
vil selvfølgelig ingen kunne benægte; ti Beviset for denne Paastand
hedder jo egentlig: 2 og 2 er 4, fordi man er bleven enig om at
kalde 2 og 2 for fire, medens Energisætningen er udledet af en
Række Erfaringer, der ikke kan udelukke Muligheden af fremtidige
Erfaringer, som ville omstøde eller modificere Sætningen. Man
faar altsaa i ngen Maalestok specielt for Energisætningens Paalidelighed
ved at sammenstille den med en matematisk Sætning, idet man
selv sætter Forudsætningen for den matematiske Sætning, medens
Forudsætningen for Energisætningen er given i den uendelige
Natur. En saadan Maalestok faas derimod ved Sammenstillingen
med en Sætning som den om Guldets Usammensathed.
Sammen med tidligere Tiders Bestræbelser efter at
konstruere et Perpetuum-mobile, fulgte Forsøgene paa at lave Guld.
Begge Bestræbelser have hver for sig haft stor Betydning for
Udviklingen af henholdsvis Fysiken og Kemien. Det laa derfor nær
for Forf. at sammenstille de to Sætninger, der ere et Udtryk for det
frugtesløse ved disse Bestræbelser, nemlig Sætningen om Energiens
Vedligeholdelse og Paastanden om Guldets og de andre som
Grundstoffer ansete Stoffers Usammensathed. Denne Sammenstilling kan,
som sagt, ogsaa afgive et Maal for Energisætningens Paalidelighed
eller rettere for den Tillid, som vises den, men rigtignok ikke, ved
at man med Forf. stiller de to Sætninger lige i saa Henseende.
Paa Energisætningen har man nemlig vovet at opbygge hele
Systemet for Nutidens Fysik. Med denne Sætning vilde altsaa
dette System falde; dette vilde derimod ikke ske med det kemiske
System, selv om alle de nuværende »Grundstoffer« skulde vise sig
at være sammensatte. Den Sætning i Kemien, som efter min
Mening maa sidestilles med Energisætningen, og med hvilken
sikkert det nuværende kemiske System vil falde, er den om Stof-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
