Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Cand. mag. Kr. Prytz: Om Muligheden af at konstruere et Perpetuum-mobile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mængdens Bevarelse, den, at intet Stof forsvinder og intet Stof
kan skabes. Dette synes Prof. Kromann ikke at ville indrømme,
ti han kalder det en grov Misforstaaelse, naar man har villet
anføre Sætningen »af intet kommer intet« mod Muligheden af et
Perpetuum-mobile. »Ti ingen,« siger han, »har forlangt, at den
for vor Maskine (Perpetuum-mobile) nødvendige Bevægelsesenergi
skulde komme af intet. Tvært imod! Den skulde selvfølgelig,
som altid, komme fra de af alle forudsatte evige Grundkræfter,
og at saadanne evige Kræfter evig skulde kunne frembringe
Arbejde, er jo slet ikke saa urimelig en Antagelse.«
Hvis en Kemiker en Gang kommer og siger: jeg kan lave
Guld; ved den og den Metode faar jeg af hvert Pund Jærn et Pund
Guld, saa vilde man, hvis man havde Tillid til Manden, ikke uden
videre kunne benægte hans Paastand. Men gaar hans Paastand
ud paa, at han ved at bringe et Pund Guld i sin Digel og lade
de og de Kræfter virke derpaa, faar Guldmængden til at vokse,
saa at han kan hælde 10 Pund Guld ud og endda have et
Pund i Behold til den fortsatte Fabrikation, vil ingen gøre sig
den Ulejlighed at gaa hans Metode efter; denne vil blive
erklæret for Humbug, ti, vil man sige, af intet kommer intet,
hvilken Sætning er et Udtryk for den Erfaring, at naar et
Legeme viser sig et Sted, hvor det ikke før har været, da er der
paa samme Tid forsvundet et Legame et andet Sted; og det
fremstaaede Legeme vejer lige saa meget, som det forsvundne
vejede.
Overføres Sætningen paa Energimængder, betyder den
alt-saa — dens Rigtighed forudsat —, at naar der viser sig en ny
Energimængde et Sted, da er der forsvunden en lige saa stor
Energimængde et andet Sted. Hvis der altsaa fra et Kraftcentrum
udvældede ubegrænsede Mængder af Energi, uden at Kraftcentret
eller noget andet Legeme led nogen Forringelse i sin Energi, da
forekommer det mig, at man maatte sige, at der af intet var kommet noget.
Denne Udtryksmaade maa i hvert Fald have samme Berettigelse
her, som den vilde have i det Tilfælde, at der fra samme
Kraftcentrum til en Forandring udstrømmede Stof, uden at
Kraftcentrets eller noget andet Legemes Masse blev formindsket. Ti
Sætningen: Af intet kommer intet er dog mere end en Benægtelse
af, at en Ting kan opstaa vilkaarlig uden nogen som helst Aarsag
eller Foranledning. Den er et Udtryk for Menneskets Mangel paa
Ævne til at skabe Stof.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
