Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Svar til Dr. phil. G. Brandes. Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være hinanden tro; men jeg indser ikke, hvor Garantien herfor
skal ligge, naar de ikke ere bundne saaledes sammen, at de hos
hinanden have fundet Tilfredsstillelse for al deres personlige
Væsenstraug, og derfor ikke kunne fristes af andre. Jeg véd vel,
at Ægteskabet som Institution taler om Pligter; men jeg véd ogsaa,
at skal Pligten kaldes til Hjælp for at værne om Troskaben, er
Utroskaben der allerede, og desuden har jeg ikke stor Tro til
Pligtens Sejer over Lidenskaberne.
For mig har Ægteskabet som Institution kun den Betydning,
at uden det vilde de kønslige Udskejelser blive endnu større end
med det. Derved faar det en temporær Berettigelse, men naar det
blot opfylder dette sit Hverv, forekommer det mig temmelig
ligegyldigt, om det opfattes saaledes som af Luther eller det bliver
stadset op med lidt mere æstetisk Puds.
Den Forbindelse mellem Mand og Kvinde derimod, som jeg
har talt om, og som jeg her ikke skal komme nærmere ind paa,
den trænger ikke til at værnes ved Institutioner; den kan undvære
baade Kirke og Stat og Naboers og Genboers Sanktion; men den
frygter heller ikke for deres Indblanding, behøver ikke at holde
sig skjult som »Privatsag«; den har i begge Henseender Sikkerhed
ijok i sig selv.
Det skulde ikke undre mig, om jeg i min Opfattelse af
disse Spørgsmaal stemmede mere overens med Stuart Miil og
Hustru end disse vistnok vilde have gjort med Dr. Brandes.
Hvad angaar Mill’s og Hustrus Forhold til hinanden inden
de bleve gifte, kan jeg indskrænke mig til“ følgende.
Efter min Opfattelse af det nuværende Ægteskab, der som
oftest indgaas paa et mer eller mindre intetsigende Grundlag, og
efter mit Syn paa det Forhold mellem Mand og Kvinde, hvori de
efter min Mening ene kunne finde Livets Lykke, blive samtidigt til
hele Mennesker og til Mand og Kvinde, er det jo klart, at jeg maa
anse det for fuldt ud berettiget, at Stuart Miil og Fru Mili søgte
Lykken dér, hvor de ene kunde finde den, og hvor deres Liv har
bevist, at de fandt den i en Grad, som vistnok sjældent ses, og
som tydeligt godtgør deres Forholds Berettigelse.
Noget helt andet er det, hvorledes deres Færd har været
overfor Fru Mill’s første Mand. Hvis det skulde være sandt, at han er
bleven bedragen — hvorom jeg intet véd og intet kan vide —
vilde de ubetinget begge være skyldige, ikke fordi Ægteskabet er
en sær hellig Institution, men fordi det lige saa lidt er berettiget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
