Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Svar til Dr. phil. G. Brandes. Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maaske er det noget saadant, der har foresvævet ham, og paa
dette Sted bragt ham til at lægge noget andet ind i min Artikels
Ord, end der stod deri. Dog har denne Indrømmelse ikke stort
at sige, ti jeg har ogsaa dér udelukkende lagt Vægten paa deres
Følelse og dens Art, der naturligvis bliver ganske uanfægtet af
deres ægteskabelige Fortid.
Da denne Fortid gennem Dr. Brandes’s Artikel er kommen
under Forhandling; da han ved Omtalen deraf har gjort sig skyldig
i en ny Misforstaaelse overfor min Stilling til Ægteskabet, og da
jeg intet har imod at benytte Lejligheden til at klare denne, skal
jeg dvæle et Øjeblik herved.
I Stykket om Fru Stuart Mili siger Dr. Brandes
lejlighedsvis, at jeg med megen Varme tager Ordet for den officielle
Samfundsmoral. Hermed maa han efter Sammenhængen mene, al jeg nærer
Respekt for Ægteskabet *sotn Institution, eftersom han paa delte
Sled stiller mig i Modsætning til Fru Stuart Miil, der ikke synes al
have næret nogen saadan Respekt, og til Stuart Mili, der heller ikke
synes paa dette Punkt at have hyldet den officielle Samfundsmoral.
Dr. Brandes kunde med lige saa megen Føje have paastaaet, at
jeg holder paa den frie Vilje eller at jeg sværmer for
Bimetallis-men; ti jeg er mig bevidst ingensteds at have hyldet den
officielle Samfundsmoral og ingensteds at have taget Ordet for
Ægteskabet som Institution. Tvært imod, det er dels Forbavselsen
over, dels Mistilliden til Ægteskabet, som det er under vore
Institutioner, der har været en stærk medvirkende Aarsag til hvad
jeg har skrevet. Forbavselsen over hvor ringe Fornuft-Trang
Menneskene i Almindelighed maa besidde, siden de med den største
Lethed og uden nogen som helst Fornuft-Forstaaelse af Forholdet
kunne indlade sig med en dem hidtil vildfremmed i dette det
inderligste og mest indgribende personlige Forhold, hvor de tilmed
sammen blive Ophav til nye Væsener. Jeg véd vel, at jeg omtrent
staar ene med denne Forbavselse; jeg véd, at de fleste ville holde
det for en Abnormitet at forundres over noget saa dagligdags.
Faar saa at være; jeg agter heller ikke at anlægge denne
Maale-stok paa de enkelte Ægteskaber som de i Almindelighed ere, men
jeg kan med dette Syn ikke nære stor Respekt for Ægteskabet
som Institution. — Og jeg har stor Mistillid til Ægteskabet som
saadant. Jeg gaar nemlig ud fra, at Meningen med Institutionen
har været den, at de to, der have indgaaet Foreningen, skulle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
