Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - E. Skram: K’ivigtok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udenfor: »Aa jo, Penétsok kan dog faa Arnangoak, men først maa
saa Ravnene være blevet hvide.«
Dermed var den Sag afgjort, de to unge saa’ nu ikke noget
til hinanden foreløbig.
I Sommertiden drog Niak’ornak-Folkene syd paa til
Fiskepladsen, men de ved Sarpiusæt maatte blive hjemme, der var
ingen at følges med, og selv kunde de ikke have bemandet en
Baad, om de havde haft nogen.
Saa tyede en fjorten Dags Tid efter en Konebaad ind til
Kysten tæt ved Sarpiusæt. Den kom nord fra, Penétsok, der var
bleven menneskesky, vilde gaa i sin Kajak for at slippe for at
tale med de ukendte Mennesker, men Baadens langsomme Fart
gjorde ham opmærksom, der maatte være noget i Vejen, ellers
plejede det jo at gaa rask, naar en fremmed Baad nærmede sig
en Boplads, Folkene dér skulde dog se, hvor hurtig man kunde
ro. Og der var heller ingen Snak og Latter i Baaden. Penétsok
iagttog fra sin Udkigsplads, at man lagde til Land, at Styreren
gik til Fjælds, men at de fire Roersker blev siddende. En halv
Time efter kom Manden tilbage og nu blev en tung Genstand,
indsyet i Sælskind, taget ud af Baaden og baaret op i Fjældet af
de fire Kvinder, medens Manden langsomt gik foran. Det var et
Lig, der skulde jordes. Penétsok sluttede sig til dem og var med
til at dække Liget, der blev lagt i et lavt Hul, med store Sten,
indtil en lille Gravhøj var dannet. Saa kastede Kvinderne sig
vekselvis paa Højen og jamrede og hylede og holdt i lange
Ud-raab Lovtaler over den døde. Det var ilandens Kone og
Moder til de tre af Kvinderne. Hun havde styret Baaden, saa
længe hendes Kræfter tillod det, medens Manden i sin Kajak
havde sørget for Proviant under Vejs. Men nu, da hun var død,
var de i Forlegenhed med at komme frem til Fiskepladsen;
forsinkede var de, og bestandig maatte de ligge stille, medens
Faderen gik i Kajak og fiskede. Penétsok tilbød i en Fart at
hente Angutikuluk til at styre Baaden, selv vilde han følge i
Kajak, paa den Maade naaede han dog at komme til Fiskepladsen,
og der kunde han give gamle Ernek en god Dag.
Fem Dage efter var de henad Aften ud for Elvens
Munding, hvor Laksefiskeriet dreves. Fra Udkigsfjældet inde paa
Kysten blev der raabt, saa man hørte det langt ud paa Vandet:
Umiæ-æt! umiæ-æt! (Konebaad!), de var altsaa set, og længe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
