Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - E. Skram: K’ivigtok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
varede det heller ikke, før Penétsok mellem de mange Telte inde
paa Land havde kendt det, som husede Niak’ornak-Folkene.
Der var frodigt omkring den brede Elv, som imellem
sønderrevne Fjælde og over lave Fald brusede ned mod Vandet.
Her var fuldt af Dværgbirk og Pil, og et tæt Grønsvær bredte
sig blødt imellem Lyngen, som gav et fortrinligt Leje, om man
var nødt til at sove paa bar Bund under» Teltet. Udenfor hvert
Telt brændte Baal, der var en Kaffedrikken uden Ende, Snakken
gik, og der blev spillet paa Violin og Harmonika. De fattige var
Gæster hos de rige, man strakte sig langs et Brædt paa Jorden,
hvorpaa der i en lang Række stod Kop ved Kop fyldt med
glohed Kaffe og lidt Rensdyrspæk som Fløde, og fra den ene Ende
af Brædtet hentede man af en Underkop smaa Stykker
Kandissukker, som Husmoderen havde delt med sine skarpe Tænder.
Det var en Nydelse, som Penétsok ikke længe havde kendt, han
drak Kop paa Kop, og først da det var blevet helt mørkt, sagde
han »ku janar soak« (mange Tak) og listede sig saa hen i
Nærheden af Erneks Telt. Dér laa Arnangoak paa Hug i Slagskyggen
fra Baalet bag Teltet og ventede ham; de forsvandt ad en Sti op
i Fjældet og kom først tilbage ved Daggry.
Disse Udflugter gentog sig omtrent hver Nat, Ernek var
rasende, men efter grønlandsk Skik og Brug kunde han ikke
Jægge sin Datter Hindringer i Vejen for hendes frie Færden ved
Dag eller Nat, naar hun blot passede sin Dont. Og hun var
flink paa Fiskepladsen, dygtigere end Penétsok, der dog ved dette
Laksefisken ikke stod synderlig til Skamme. Tværs over den
henved et Par hundrede Fod brede Elv, som ikke var dybere end
at man paa de fleste Steder kunde vade over den, var lagt en
Række store Sten, som Vandet netop skyllede over. Her stillede
alle sig, unge og gamle, Mænd og Kvinder, Mændene bevæbnede
med lange Stænger, der endte i en Jærn- eller Benspids, og
Kvinderne forsynede med Sælskindsposer eller Net, og Kunsten
for Mændene bestod nu i, naar Laksen nærmede sig enkeltvis
eller i Stimer, at ramme Fiskene med et kraftigt Stød af Spydet,
De store Fisk blev sjældent dræbte af et saadant Stød, men i
bedøvet Tilstand flød de ned imod Stenene, hvor Kvinderne greb
dem, og efterhaanden som Nettene og Poserne var fyldte, bragte
dem i Land. Det var et lystigt Fiskeri fuldt af Liv og smaa
uforudsete Begivenheder, særlig var Jubelen stor, naar en i sin
Iver gled ud paa de slibrige Stene og midt i et Stød pludselig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
