- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
744

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - E. Skram: K’ivigtok

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den før omtalte Fjældvæg. . Her pustede vi ud og hvilede os en
Stund med blottede Hoveder for Køligheds Skyld og krøb saa
ned til Hulen. Der var først en udvendig ret rummelig Del med
en Spaltning i Klippen mod Syd, som kan have tjænt Penétsok
til Udkigsplads, og en indvendig Del, som man kun kunde komme
ind i ved at krybe paa alle fire gennem et lavt og snævert Hul ved
Bunden. Her var bælgmørkt, vor Vært tændte en Stump Lys,
og ved dets svage Skin saa’ vi, at der i en Krog af den aflange
og ikke store Hule laa en Bunke hensmuldrede Lyngkviste og en
Del Mos, og at der randt omkring paa Gulvet var spredte Rester
af tørret Angmaksæt og Paggalek (en Rodfrugt). Stedet havde
altsaa tydelig nok tjænt et Menneske til Opholdssted. Luften
var tung derinde, og det var velgørende paany at slippe ud i
Dagslyset.

Vel næppe halv hundrede Fod fra Hulen var den aabne Grav.
Over to et Par Alen høje Klippestykker, der i spidse Vinkler gik
ud fra Fjældsiden, hvilede en vældig Blok, som sikkert nok ikke
Menneskehænder havde flyttet, og under denne og imellem de to
Stene laa det endnu ufortærede Lig, iført en sædvanlig men
meget udslidt Grønlænderdragt. Navnlig var Kamikkerne i ussel
Forfatning; de var næsten uden Saaler og blottede paa mange
Steder Hundeskindsstrømperne, der ligeledes var lasede, og fra
hvis Huller Græstotter piblede frem, et Billede paa den yderligste
Nød. Ansigtet var i allerhøjeste Grad magert, og ved Siden af
Liget laa nogle halvt fortærede Paggalek.

At det virkelig var Liget af Penétsok, man havde for sig,
bevistes blandt andet af den Fugleskindspels, det var iført. Den
havde Arnangoak syet til ham det sidste Efteraar, de var sammen.
At han havde været i Live i det mindste den første Vinter, var
klart deraf, at hans Lig laa paa Øen Akkudlét; hans Kajak var
jo bleven fundet langt inde paa Fastlandet, saa før Isen havde
lagt sig over Sundet, kunde han ikke være kommen derud. Men
der var Sandsynlighed for, at hans Ophold der ogsaa havde strakt
sig ind i den næste Vinter; der var nemlig blevet stjaalet
betydeligt i begge Vintre af de Forraad, man om Efteraaret havde lagt ud
paa dette afsides og som man formodede ubeboede Sted. I den
mellemliggende Sommer har han saa formodentlig ernæret sig af Fugleæg,
som han ved Hjælp af Fangeremmen har hentet paa Fuglefjældene
ud imod det aabne Hav. Med Harpunen og ved Stenkast har han
vel ogsaa nu og da kunnet naa at slaa en Rype eller anden Fugl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0754.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free