Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aften for ham selv; det, der var hans Livs og Stræbens sundt
udviklede Resultat, formaaede han nu ikke at vække Opmærksomhed
og Anerkendelse for. Det kom, saa længe han selv levede, mest
til at staa som en gammel Mands sære Ideer, og hans gamle
Venner og Beundrere lod helst, som om de ikke vidste om dem
at sige. Maaske ønskede han det heller ikke selv anderledes.
Han var den stille Udviklings Mand og Fjende af al Forhastelse.
Des mere opmuntrende og lærerigt er hans Billede for den yngre
Slægt, som har den Opgave at føre Traaden videre, hvor hans
gamle Haand maatte slippe den. Det opfordrer dem baade til at
gaa fremad og til at lægge en dyb og fast Grundvold for
Fremskridtsarbejdet. Naar vi i vore Dage se saa mange uhyggelige
Eksempler paa, at gamle Frihedsmænd — ofte uden selv at ville
være ved det — fornægte deres Ungdoms Idealer, saa maa det
komme af, at Opstillingen af disse Idealer har været
Hastværksarbejde uden solidt Grundlag. Det er Arbejdet, det stille, ihærdige
og taalmodige Arbejde, først og fremmest Arbejdet med sig selv,
der har manglet. Men der har ogsaa manglet den levende Sans
for, og dermed den levende Tro paa Livet som det, der aldrig
staar stille. Den Form, hvorunder man først har tænkt sig Livet,
forlanger man, at det skal iføre sig alle Tider. Den ældre Slægt
kommer derved til at tynge som en Mare paa den yngre Slægt,
det ene sociale Lag paa det andet, i Stedet for at bane Vejen for
sin Efterfølger og hjælpe ham frem. Men Livet har stedse Ret;
det var netop en af Sibberns Hovedsætninger.
Naar jeg nu her vil afbetale en Taknemmelighedsgæld ved
at forsøge paa en Karakteristik af F. C. Sibbern, saa maa
Begyndelsen ske med at skildre hans Personlighed, saa vidt det kan
lykkes at samle de spredte Træk om visse Hovedpunkter. Vi
ville derved se, hvorledes hans Natur forudbestemte ham til hans
Gerning. Hvad han har virket som Psykolog, som Filosof, som
religiøs og social Tænker, vil kun ret förstaas, naar vi først —
for at bruge et af hans egne Yndlingsudtryk — opsøge »den indre
Kilde«, af hvilken det altsammen er udvældet.
I.
Personlig Karakteristik.
Vi lære Sibbern at kende gennem hans Breve, baade de
virkelige og dem, han har udgivet under Navn af Gabrielis’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
