Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saadanne vare de Erfaringer, gennem hvilke Sibberns
Karakter først træder frem for os. Naar der nu i hans Breve, i
hans Skrifter og i saa mange mundtlige Ytringer af ham, saa vel
som i hans hele Færd, fremtræder en saa frejdig Glæde ved Livet,
en urokkelig Optimisme, der suger Lyksalighed af alt, saa er det
allerede af det, vi nu have omtalt, klart, at denne Livsglæde og
Optimisme ikke var bygget paa Sand, men vandtes gennem Kamp
med megen og dybt følt Modstand. Han lader sin Gabrielis trøste
sig med, at der paa det Hav af Taarer, der trængte til
Gennembrud hos ham, en Gang vilde følge et Hav af Lys. Saaledes er
der altid for Sibbero en dyb og stærk Skygge, der giver Lyset
dets fulde Virkning. Den gode Tid jublede han over, fordi han
kendte den onde, og især, naar han havde holdt sig sin Lærer
Goethes Formaning efterrettelig: ikke at hidse sig i den onde Tid.
I den Krise, som er omtalt, se vi ham særlig kæmpe for
at bevare sin Glæde og Beundring selv dér, hvor Besiddelsen er
umulig. Beundring og Sympati vare i det hele de Følelser,
som havde den dybeste Grund i Sibberns Natur. Livet var
for ham, naar han blot kunde neddæmpe den Bitterhed, der
kunde stige op i hans eget Indre, væsentlig en Kilde til Glæde.
I sit 24de Aar skriver han til sin Søster: »Dan dig af det, der
omgiver dig, en Himmel fuld af Glæde!« og endnu i sin høje
Alderdom følte han (som han skriver i et mig velvillig overladt
Brev fra Aaret før hans Død) »Sommerlighed« hos sig. Ydre og
indre Tryk og Lidelser kunne formørke og forbitre Sindet; og
Tryk var efter hans Erfaring værre end Lidelser; — men selv i
slige Tider kan man, paastod han, skaffe sig Glimt af noget lysere
eller en »Forudfølelse af Musens Duft«. Den værste Fjende for
Livspoesien, for Bevarelsen af Ungdommen fandt han i Begæret,
som er knyttet til noget bestemt enkelt, og som afføder Bitterhed
og Smerte, naar dette ikke kan opnaas. »Nej, tag til det, som
overalt er at have. Der er underfuld Livsmusik nok overalt; man
skal kun vorde stille i sig selv og lytte efter«. Saaledes lader han
Gabrielis (i Brevenes anden Del) besvare det Spørgsmaal, hvorledes
Ungdommen og Livspoesien bevares. Og nu følger hele den
vidunderlige smukke Udvikling, som enhver bør kende fra første
Haand, om hvorledes man kan finde Glæde ved Beskuelsen af
Solglimtet paa Taget, af Spurvene, som hoppe omkring, af Scenerne
paa Gaden, af Menneskelivet i dets forskellige Former. Man skal
leve med »Naturens hele store Livsbevægelse«, »slutte et fortroligt
51*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
