Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit Hjem, og tusinde Gange sagde jeg til mig selv: Lykkelige!
ja du kan rejse; ti dig holder Fædrelandet fast ved de skønneste
Baand, og hvad der saa møder dig, det herligste, Jorden har at
give, gav Hjemmet dig. — Ak! og ogsaa det bitreste. Jeg kom
tilbage; mine Følelser luede endnu i mig med ufortæret
Inderlighed og Styrke. Jeg fandt ogsaa hos hende den vante Godhed
for mig. Uudsigelig takkede jeg hende for, at hun modtog mig
saa god, saa glad. Jeg levede atter nogle glædefulde Dage. Men
det blev snart mattere. Nej! jeg tabte, hvad jeg nu først haabede
at tilvinde mig. — Med hver Dag blev jeg fattigere. I en endeløs
Lidenskabs, jeg kunde sige Skinsyges aldrig hvilende Ængstelser
gik mine Følelser op, og hvad jeg endnu besad, derved skilte
mig snart min forvildede Adfærd*.
Det var den første store Kamp, han maatte tage op med
Livet. Han gennemlevede dens hele Bitterhed, skønt det ofte
forekom ham, som hans Liv var forspildt. Det var en tung Vinter
for ham, den første efter hans Hjemkomst, den i hvilken »Gabrielis*
blev skreven. Han skriver selv til sin Søster den 5te Marts 1814:
»At jeg skal tilstaa Dig det, endnu har jeg ikke tilbragt nogen
Vinter med saa nedstemte, ofte bitre Følelser som denne*. Der
kom foruden den Aarsag, hvorved vi her have dvælet, og som han
ikke omtaler overfor sin Søster, endnu to andre Aarsager til. —
Han havde overtaget den filosofiske Lærerpost, men følte, at det
ikke gik for ham i hans nye Stilling som han ønskede det. Han
kæmpede, som vi allerede se af Rejsebrevene, med Tvivl om sig
selv. Han frygtede, at der ikke ret vilde blive noget af ham, følte
sig mat, aandsforladt; alt inden i ham syntes at gaa i Staa. I
den Forladtheds- og Mismodsperiode, som var kommen over ham,
maatte denne Tvivl og Afmagtsfølelse vokse, og maatte tillige føles
saa meget stærkere, jo mere han trængte til at fordybe sig i
Virksomhed for at glemme sin Smerte, og jo større Fordringer
hans nye Stilling rettede til ham. — Endelig var det jo ogsaa
denne Vinter, hvor den ulykkelige Syvaarskrig afsluttedes med
den lige saa ulykkelige Kielerfred. Han havde paa nært Hold
oplevet Frihedskrigens Udbrud i Tyskland og Glæden over Sejrene;
Usselheden og Ulykken her hjemme traadte i Modsætning dertil
i et saa meget des grellere Lys. »Medens hele det øvrige Europa
foruden Frankrig kan udbryde i høj Jubel, skulle vi alene lide
paa en saa skammelig Maade!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
