Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man udsatte den udmærkede gamle Mand, hvis Sanser vare
svækkede, og som ikke kunde gøre sin Myndighed gældende, for
de unge Tilhøreres kaade Drengestreger. Men havde han saaledes
Illusioner med Hensyn til sin Ævne til udad gaaende Virksomhed,
saa var der en anden Henseende, i hvilken ingen Illusion var
mulig, nemlig Følelsernes Liv og Friskhed, den »Sommerlighed«,
som han selv udtrykte sig, der holdt sig hos ham til det sidste.
Denne Følelsernes Friskhed hang sammen med hans hele
barnlige Natur. En stor, kostelig Naivitet prægede alt hvad han
tænkte, følte og sagde. Ejendommelig for Naiviteten er det jo at
gaa lige løs paa Sagens Kærne uden alle Formaliteter, med aabent
Blik for Livets virkelige Sammenhæng. Denne Naivitet maatte
naturligvis ofte virke komisk. Da han f. Eks. ved en
Doktordisputats, som i sin Tid gjorde megen Opsigt, endte med meget
hjærtelig at ønske Doktoranden til Lykke med, at han nu dog
endelig en Gang havde opnaaet det, som han saa mange Gange
forgæves havde prøvet paa, kendte Tilhørernes Jubel ingen Grænse.
Det var ikke ironisk ment. Ti Ironi laa aldeles ikke for Sibbern.
Han skrev i Tyverne et »ironisk« Forsvar for Englændernes Tog
til København 1807: men de halve Læsere toge det for Alvor, og
han maatte offentlig forklare, at det var ironisk ment. — Var denne
Ævne nægtet ham, saa havde han fuld Erstatning derfor i den
umiddelbare Varme og Begejstring, hvormed han tog Livet og
stræbte at faa andre til at tage det.
Des værre lykkedes det ikke Sibbern i noget enkelt Værk
at give sig selv helt, heller ikke at give noget enkelt Værk
den fulde Afslutning hvad Tankeindholdet angaar. Der er ingen
Bog af ham, man kan pege paa som den, i hvilken man har ham
helt og holden. Maaske nogle udvalgte Stykker af »Gabrielis«,
af »Psykologisk Patologi« (»Læren om de menneskelige Følelser
og Lidenskaber«), og ikke mindst af »Meddelelser af Indholdet af
et Skrift fra Aaret 2135« vilde egne sig bedst til at karakterisere
ham fra den Side, fra hvilken han sikkert har sin største
Betydning. Ti hvilken Mening man end har om ham som
videnskabelig Filosof, saa var han i Ordets smukkeste Betydning
Livsfilosof, en Mand, der baade har levet rigt og dybt og formaaet at
give os værdifulde Bidrag til at forstaa vort Liv og til at øve den
vanskelige Kunst: at leve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
