Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskekærligheden, passer kun for de gamle, for dem, som have
gennemgaaet Livets Skole. Hos de yngre maa der findes »en
anderledes stærk og til Had hengrænsende Foragt end den,
hvorunder Menneskekærligheden skal søge Ly». (Samfundsbetragtninger.
Andet Hæfte 1870.) Det var især Harmen over ubillige og af
Partifanatisme og Uvidenhed udspringende Domme, som fremkaldte
saadanne Udtalelser af ham.
Denne Mand har ikke taget sig Livet let. Det var ogsaa
en af hans Grundsætninger, at »man skal tage sig Livet
tilbør-ligen nær«. Han havde nok at kæmpe med, og at han kunde
vidne om Livets Værdi, som han har, er et betydningsfuldt
Faktum. At hans Tro paa Livet vandtes gennem en Kamp, gør
hans Resultat saa meget mere vederhæftigt. Og endelig byggede
han paa en Indsigt i det aandelige Livs Love som sit teoretiske
Grundlag. Han førtes tidlig til den Overbevisning, at det aandelige
Liv, ligesom alt Liv, udvikler sig sporadisk, det vil sige ud fra
forskellige, ofte tilsyneladende modsatte Udgangspunkter. Meget
forskellige Anlæg og Drifter kunne paa en Gang ytre sig, og idet
de drage Sindet hver i sin Retning, opstaar den Gæring, Uro og
Smerte, som især saa let kommer i de betydningsfulde
Ungdoms-aar hos dybere Naturer. Ingen har beskrevet dette med saa klar
Forstaaelse som Sibbern. Det var en af hans Specialiteter baade
i den teoretiske og i den praktiske Psykologi. At han kunde være
saa meget for saa mange yngre i deres Gæringstid, skyldtes ikke
mindst denne Indsigt. Han forstod hvad der brødes i dem og
kunde indgyde dem Taalmodighed til at lade de forskellige Kræfter
udfolde sig i Ro og Tillid til, at der ud af Striden og Uroen
vilde udvikle sig en saa meget des rigere Harmoni.
Selv følte han sig ikke lykkeligst i sin Ungdom. Han saa’
hen til den Tid, da Aftenens Ro skulde afløse Dagens Uro og
Pinagtighed, og han ønskede sig inderlig at blive Olding for at
kunne se paa Livet uden »Brynde og Begær«. Hans Ønske blev
opfyldt. Det beroede vel, som tilstrækkelig bekendt, paa en Illusion,
der er saa sædvanlig hos gamle Folk, naar han i et Brev fra
Aaret 1863 skrev, at han holdt sine Forelæsninger med lige saa
megen Aandskraft som før. Det holdt haardt at faa ham til at
trække sig tilbage fra Universitetet; han følte sig saa rask, at han
ikke kunde tænke sig andet end, at det var hans politiske
Modstandere, der vilde fjæme ham. Dog burde man for hans egen
Skyld have grebet mere energisk ind. Det var en Skandale, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
