Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vor Natur træder klart frem for vor Bevidsthed. Ligesom vi
fra først af blive til som Individer formedelst en Naturvirksomhed,
vi ikke kunne blive os bevidst, saaledes maa denne for os
ubevidste Naturvirksomhed stedse antages at fortsætte sig, saa længe
vort aandelige Liv varer. Der er jo heller ikke paa det fysiske
■Omraade nogen absolut Grænse mellem Avling og Vækst. I
Instinktet og i Geniet have vi slaaende Eksempler paa noget, som
virker i os, men først i sine Virkninger, ofte fjæme Virkninger,
kommer op for Bevidstheden. Vor aandelige Vækst foregaar
overvejende ubevidst, saa det gaar med os som med Manden i
Parablen, der »kaster Sæd i Jorden og sover og staar op Nat og
Dag, og Sæden vokser og bliver høj, han véd ej selv hvorledes.«
Der er bestandig noget, som danner Bevidsthedens Grundlag uden
at komme frem for Bevidstheden; og der er et stadigt
Vekselforhold mellem det ubevidste og det klart bevidste. Det er sikkert
en fuldstændig rigtig Bemærkning, Sibbem gør om Angeren
{hvilken han i det hele skildrer godt og uden den indeterministiske
Dogmatisme, som den ældre Psykologi var tilbøjelig til), — at dens
psykologiske og etiske Betydning overvejende beror paa dens
Indflydelse paa hele det ubevidste Sjæleliv; Menneskets Karakter kan
gennem Angerfølelsen og ved dens lutrende Kraft blive en anden.
Man mindes her Gabrielis’s Ytring om, at Smerten var det eneste,
der holdt hans Bevidsthed sammen. Saaledes kan Angeren være
et uundgaaeligt Mellemled, uden hvilket Karakterudviklingen ikke
kan gaa for sig.
Hvad der nu fra dette ubevidste Grundlag paavirker og
bestemmer Bevidsthedslivet, mælder sig ofte spredt ud fra flere
isolerede Punkter og i meget forskellig Retning paa en Gang. Og
ligeledes faar Bevidstheden fra Omverdenen en Mængde forskellige,
indbyrdes sammenhængende Iagttagelser og Forestillinger. Der
vækkes endelig ved Erfaringerne en Mængde forskellige Drifter,
Ønsker og Forsætter. Alt dette kan nu i broget Forvirring kæmpe
i Bevidstheden, og det netop jo rigere Individets Natur er. Det
vil da komme til »et vist Livets Røre, en Livets Gæring, en
Livets Debat, en Livets Kamp«, inden der kan danne sig et
bestemt Centrum og en harmonisk Orden i Sindet. »Skønt stærkest
i Livets ungdommelige Periode (Ynglingsalderen), der for Resten
hos forskellige Individer kan falde i forskellige Tidspunkter,
vedvarer den dog, mer eller mindre, hele Livet igennem. Der gives
ogsaa Individer, som i denne Henseende blive som bestandigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
