Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
unge, ja nogle gives der, som endog hele Livet igennem blive saa
hildede i den med denne Livets Kamp naturligen i Ungdommen
forbundne Gæring, at det er, som om hele Livet for dem var en
sandelig Fødselskamp.«
Det er Læren om den sporadiske Udvikling, som i Sibberns
Verdensanskuelse spiller en ikke mindre Rolle end hans Tro paa
Livets Enhed og Helhed, og som han ikke mindst finder klart
bekræftet paa det psykologiske Omraade. Han gør rigtig
opmærksom paa, at dersom Udviklingen ikke foregik sporadisk, vilde den
ikke foregaa gennem Kamp. Hans Iagttagelse og hans Tankegang
fører ham her lige til den moderne realistiske Lære om Kampen
for Tilværelsen. Dette Synspunkt ligger ham saa nær, at han
bestemt indskærper (allerede i en Afhandling fra Aaret 1829), at
den Sætning: Livet er en Kamp, ikke maa misforstaas, som om
det kun var de ydre Forhold, der nødte Livet til at kæmpe; nej,
Livet er kun til i Kampen, kan ikke bestaa i og for sig uden den.
Ved den Energi, hvormed han, ikke blot paa det psykologiske
Omraade, men, som vi snart skulle se, i sin Verdensanskuelse i
det hele, fastholder dette Synspunkt, har han givet interessante
Bidrag til den almindelige Lære om Udviklingen. III.
III.
Sibberns filosofiske Verdensanskuelse.
Sibbern var stærkt paavirket af den fyske Filosofi, og hans
Lære er en af de sundeste Former, i hvilken denne Filosofi har
vundet Indflydelse paa Tankegangen i den danske Aandsverden;
men hans Sans for det konkrete, hans Iagttagerinteresse og hans
varme Sympati for det individuelle Liv gjorde, at han ikke kunde
blive en Tilhænger af den’ abstrakte og aprioriske Deduceren og
Konstrueren, hvori den ældste Skole endte. Han traadte bestemt i
Marken mod Hegel, og allerede Fichte og Schelling tog han paa
sin egen Maade. Han tager bestemt Afstand fra den Schellingske
Naturfilosofi. I et Brev fra 1824 hedder det: »Det er raadeligt
for enhver Naturbetragter at holde sig Erfaringen saa nær som
muligt og at være varsom med ethvert Forsøg paa at ville,
sættende sig over paa det højere Standpunkt, oplyse og udtyde
Naturtingene ved en Betragtning fra oven: ti dertil ere
Naturbetragtningerne endnu langt fra at være modnede«. Som man
erindrer, gennemførte han ikke dette Princip for Psykologiens Ved-
Tilskueren. 1885. 52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
