Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Frk Clara Bergsøe: Teaterindtryk fra sidste Parisersæson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dækkende slynger sig over det, som den fuldmodne Vindrue om
den tørre Vinstok. Dets hele Bygning er tømret med sindig
Færdigbed, men den Skov, som har leveret Tømmeret, kender
man som Pariserne kende Boulogneskoven. Man farer ikke vild i
den, Gangene ere som slaaede efter en Lineal, og tror man et
Øjeblik at opdage en oprindelig, fredlyst Plet, straks skimtes igen
de støvede Veje og høres Kaskadernes lavede Fald.
Gennem Stykket slynger sig to Traade, en »historisk« og
en hysterisk, der til Slutning af Kejserinde Theodoras egen
Haand tragisk slynges sammen til én og ender med hendes
og hendes Elskers Død.
En Sammensværgelse imod Kejseren, en| brændende
Kærlig-hedsforstaaelse imellem Kejserinden og Sammensværgelsens
Hovedmand, der ikke aner, hvem han elsker, og til hvem han betror sine
Planer, det er Traadene, spundet effektfuldt nok, tagende med alt,
lige til det grelles Aplomb og det forslidtes Glans. En Kejserinde,
der forklædt foretager sine natlige Gadevandringer, og foruden
sin Elsker besøger gamle Veninder, laver deres Suppe og paa
det nydeligste skræller Hvideroer, idet hun under pikant Smaasnak
leger med fangne Tigre og sikrer sig Elskovsdrikke, det maa slaa an.
At ingen aner hendes Inkognito uden det i Hemmeligheden
medvidende og yderst smigrede Publikum, der sjældent er saa høje
Personers Fortrolige, maa absolut stemme dette til følende
Taknemmelighed, eller hvilken Mangel paa Erkendtlighed, hvis man
ikke paaskønnede noget saa pikant arrangeret som der, hvor
Kejserinden i en af de meget vovede Kærlighedsscener hviler paa
Andreas’ Skød, medens Oprørshæren i det fjærne synger sit:
A bås
Théodora,
og han begejstret nynner med, medens hun forfærdet holder ham
for Munden med Udbruddet: »Blot ikke du!«
Mellem disse overfladiske og for Forfatteren saa let købte
Sejre, findes dog en Scene, hvis sjældne dramatiske Virkning
virkelig udspringer af et dybt Blik ned i den menneskelige Natur.
Det er den bekendte Scene mellem Marcellus og Kejserinden.
Oprøret mislykkes ved denne sidstes Mellemkomst, og Marcellus,
der halvdød bliver taget til Fange, bringes til Live for at angive
sine medskyldige.
Kejserinden, som under Paaskud af at kunne lokke Tilstaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
