Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Frk Clara Bergsøe: Teaterindtryk fra sidste Parisersæson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forført Pige, naar blot alle undskyldende Omstændigheder ere lagt
til Rette om hendes Fald, hun selv tilstaar det, og — hvad der
betragtes som underforstaaet— Verden forbliver uvidende derom. I
nogle Scener imellem Fernand og Thouvenin falder Repliker fra
denne sidstes Side, om at en ung Mand godt kan og helst maa
leve uden Kærlighedsæventyr.
Det samme siger ogsaa Greven, men det som med Bjørnsons
stærke Stemme forkyndes som et nyt og begejstret Evangelium,
det kommer her henkastet og stærkt dæmpet af den
bedsteborgerlige Bemærkning, .at man helst efter et saadant rent ført
Ungdomsliv maa ægte en fattig Pige, hvem Taknemmelighed vil
gøre til en dobbelt kærlig Ægtefælle.
En saadan Vending virker som Dæmpepedalen paa et
Fortepiano, anvendt hvor man ønskede et Fortissimo. At Forfatteren
for øvrigt har et naturligt Blik for Uretfærdigheden i Kønnenes
forskellige Stilling lige overfor den sædelige Moral, fremgaar af
hele Stykkets Anlæg, men i hvor høj en Grad det er sløret af
Traditionen, viser Valget af hans Helt.
Denne Greve, hvem Lykkens Frugter dumpe i Hovedet,
vilde for en finere nordisk Gane være Offerets ædle Vildt, akkurat
med den gout, det efter Gastronomiens Regler faar, naar det, skønt
friskt, dog har ligget sit visse Timemaal i Jorden, og den fordærvede
Femand vilde blive vraget som uappetitlig. Denne Mand, der
har forødt sin Formue paa slet ført Ungdomsliv og som, efter at
have kendt og elsket Denise, hyppig tager til Paris, for igennem
sine lave, løse Forbindelser at kvæle sin unge Kærlighed, men til
Trods derfor taler om at tilgive Denise, fordi hun for mange Aar
tilbage, før end hun kendte denne grevelige Højhed, har elsket
Fernand og det endda, som han forudsætter, i al Uskyldighed,
er han ikke Manden, hvori Kønnet skulde rammes? Han, som
sælger sin Søsters Livslykke for sin egen Lidenskabs Tilfredsstillelse,
som har været Femands Sekundant i en Sag, han foragtede, fordi
han var Moderens Elsker, er han ikke stillet paa en Piedestal, der
er af for sammensat Natur, til at Helteglorien kan klæde ham?
Langt inderligere end Thouvenin bede vi ham træde ned, og være
glad til, at en god Pige som Denise vil have ham.
Forfatteren foretrækker imidlertid, noget grusom imod sit eget
Køn, at sigte paa Fernand. Men ved at vælge ham til Skive
forringes Maalet og Stykkets Moral bliver anlagt paa Boulevardernes, et
stort Publikums, lavere Standpunkt. Han skriver ikke — som Bjørn-
Tilskueren. 1885. 53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
