- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
788

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

relativt uafhængig af sine paatvungne foresatte og indsnævre og
begrænse deres Myndighed, er eksemplarisk Opførsel. Udenfor de
Grænser, han derved sætter for sit Tvangsliv, etablerer han sin
Frihedsverden. Han maa ogsaa have Penge til at kunne forbedre
sine Kaar, men hertil indskrænkes deres Betydning for ham.

Anderledes med den almindelige Forbryder. Hans Liv er
ikke anlagt i Retning af Kontemplationer, han fører intet Tankeliv,
og han kan ikke godt opfatte et Frihedsliv paa anden Maade end
som Reaktion imod Tvang. En Tvangsfange er berøvet aktuel
Frihed. Men den Fange, som svirer sine opsparede Penge op,
følger dog sin egen Vilje; trods alle Lænker og Mure, der lukke
ham ude fra Verden, kan han dog for disse Penge skaffe sig en
Rus, d. v. s. en strængt forbudt Nydelse. For Penge kan han
bestikke Underofficerer og Vagtposter, saa at de, i det mindste
for et Øjeblik, finde sig i, at han behandler dem paa en
respektstridig Maade, og det er en af hans største Glæder at kunne bilde
sig selv og Kammeraterne ind, at hans foresatte er bange for
ham. Med ét Ord, naar han har Penge, kan han fraadse, drikke,
skraale op og være grov, ikke uden betydelig Risiko, men
alligevel er det som en Anelse om Frihed, et Glimt af Selvstændighed
og egen Vilje, og som saadant nydclsesfuldt, som et eneste frit
Aandedrag maa være for den, hvem Strikken allerede snærer om
Halsen. Og her kommer hans underlige barnagtige Fantasi ham
til Hjælp, han tror paa dette Frihedsfantom som paa en Virkelighed,
han synes, at han ligesom har genfundet sit egentlige Jeg.

Brevveksling med Hjemmet er vel ikke forbudt, men kan
tit være besværlig og glædeløs nok, fordi den skal gaa gennem
Pladsmajorens Hænder. Med Pengeforsendelser er det endnu værre,
ti ofte fristes en saadan Majors Retskaffenhedsfølelse over Ævne
af de Summer, der passere hans Kontor, enten paa den Maade,
at han ligefrem underslaar dem, eller saaledes, at han forbeholder
sig selv nogen Tids Rentenydelse af dem, inden han udbetaler
dem. Begge Arter af Kassesvig er næsten fuldstændig sikre mod
Opdagelse af overordnede Myndigheder. —

Straffeaaret regnes til 10 Maaneder, fordi Tvangsarbejderen
maa arbejde hver Dag uden Undtagelse, naar der er Beskæftigelse til
ham, og der er kun 2 befalede Fridage om Aaret, Jule- og Paaskedag.

Naar den saaledes reducerede Straffetid er udløben, bliver
Fangen sendt som »Posjelenjetz«, Nybygger, til en Landkommune.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0798.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free