Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne er forpligtet til at modtage ham og give ham V» Desjatine*)
Havejord, Byggeplads til et Hus, samt et Stykke Ager og Eng til
fri Afbenyttelse. Men Nybyggeren behøver ikke at modtage Jorden,
og i Reglen er det kun de gifte, der søge denne Form for Erhverv.
De ugifte finde med Lethed eh Beskæftigelse, der svarer til deres
Færdigheder. Enten tage de Tjæneste paa Landet som
Arbejds-mænd, eller ogsaa gaa de, forsynede med et »Kort«, der træder
i Stedet for Pas, til Byerne for at drive et Haandværk. Naar de
opføre sig godt, er de vel sete overalt, ingen nærer Fordom
imod dem, ingen fri Mand vil have noget imod at modtage
en Nybygger som Bejler til sin Datters Haand, og ingen fri Kvinde
vil betragte det som en Skam at være »en ulykkeligs« Hustru.
Efter den sidste polske Opstand, 1863, nedsatte mange
deporterede Polakker sig i Byerne, og de gav Industrien et betydeligt
Opsving. I Begyndelsen var det Haandværkere fra Warschau og
andre af Polens større Byer. Senere kom andre til: Studenter,
Embedsmænd og unge Adelsmænd. De havde i Sibirien lagt sig
efter forskellige Haandværk, og de søgte med Held at give deres
Arbejder et kunstnerisk Tilsnit.
Disse Arbejder var stærkt efterspurgte, og i adskillige Aar
hørte det med til god Tone i de sibiriske Byer at gaa med polske
Klæder, bruge polske Møbler, spise polsk Brød og drikke polsk 01.
— Den, der bliver deporteret som Nybygger, kan saa
nogenlunde nedsætte sig, hvor han vil i »det store Fængsel«, og kun
naar han opfører sig slet i sin Nybygd, bliver han sendt til
Jakutsk eller et andet Sted, hvor den 9 Maaneders Vinter er saa
stræng, at Kviksølvet fryser i Termometret
Nybygderne ligge i et ca 250 Verst bredt Bælte, der
strækker sig Nord og Syd for den saakaldte kinesiske Vej fra
Ural til Kiæchta, og hver Nybygger kan af det Sogn, hvor han
nedsætter sig, fordre V* Desjatin Havejord og en Byggeplads
i umiddelbar Nærhed af Landsbyen — Loven siger endog i Midten
af denne — samt 3 Desjatiner Ager og et tilsvarende Stykke Eng.
Er der Urskov i Nærheden, kan han indtage saa meget af den,
han vil, til Opdyrkning. Han kan endog af Gouvernementet faa
et Pengeforskud til sin Etablering, og han kan drive Handel,
Agerdyrkning eller Industri, ganske som han lyster. Ikke saa faa
Nybyggere tjæne sig ret betydelige Formuer.
*) Desjatine — ca. 2 danske Tdr. Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>