Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men det er langtfra alle udtjænte Tvangsarbejdere og
Nybyggere, der tage fast Bolig. Mange begive sig paa Vandring i
Haab om en Gang at naa ud over det russiske Riges Grænser og
derved genvinde deres Frihed, men endnu flere drive om i Landet
som Vagabonder, Bradjager, indtil de bliver fangne og dømte til
nogle Aars Tvangsarbejde.
Til disse Bradjager slutte sig de undvegne Tvangsarbejdere,
hvis Antal er betydeligt, fordi Straffeanstalternes Indretning gør
dem det saa let at undvige.
Det er en ejendommelig Tilværelse, Bradjagen fører, et
Liv fuldt af de største Farer og de største Savn. Kommer han
paa sin Vandring ud i Burjatersteppen, Sydost for Baikalsøen,
venter Døden ham ved hvert et Skridt. For Burjaten er han
som et andet Stykke Vildt, han lægger sig paa Lur og skyder
ham, eller han holdet Parforcejagt paa ham med sine Hunde, som
han ligefrem afretter hertil, blot for at kunne bemægtige sig hans
Smule Ejendom. Og hvis saa Bradjagen slipper levende ud over denne
Steppe, maa han vade over rivende og fossende Vildbække, klatre
over Bjærge, bedækkede med evig Sne og vandre gennem endeløse
Urskove.
Er han ene, dør han. Men Faren bringer Bradjagerne til
at slutte sig sammen i Smaaflokke. En gammel Bradjag, der
kender Landet, fører an. Han er den eneste, som kan finde
Bradjagvejen. Ti den er ikke som andre Veje. den er ubanet, uden
Vejvisere, uden Milepæle, uden Spor af, at en Menneskefod
nogensinde har betraadt den. Men den har sine hemmelige Tegn, Mærker,
der er indhuggede i Træerne. Ingen kan finde dem og ingen
for-staa at tyde dem uden den gamle Bradjag. Han fornyr dem
omhyggelig for sine »Brødret, der senere komme denne Vej, og han
lærer sine Ledsagere deres Betydning.
Naar Aftenen falder paa, slaar Bragjagertruppen Lejr i
Skoven og antænder et kæmpemæssigt Baal; store Skovbrande er
Følgen heraf. Er der langt fra Skoven, søge de ind i en Bondes
Saimka — et Slags Arbejdshus ude paa Marken — hvor de
sædvanlig finde et bile Forraad af Brød, Mælk, Salt og gamle
Klædningsstykker — Ting, som den medlidende Bonde har bragt der
ud, og som han stadig sørger for at forny. Hvor Bradjagerne
passere igennem en Landsby om Natten, er der henlagt Fødemidler
til dem udenfor Husene — en halvt tvungen Tribut, som Bøn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
