Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naar den anvendes efter abstrakte Lovparagrafer, uden Hensyn
til de enkelte Individer og til Motiverne for Lovovertrædelser,
der objektivt set er ens, saa er og bliver den en raa
Voldshandling af Lovgivningsmagten, ikke en i Retfærdighed grundet
Straf.
Men paa den anden Side maa det erindres, at der gives
Forbrydernaturer, hvor enhver Straf, der sigter til at paavirke
moralsk Følelse, Samfundsbevidsthed eller Samvittighed, er fuldstændig
ørkesløs, Individer, der ikke eje andet sjæleligt Indhold end
brutal Egenkærlighed og ikke bøje sig for anden Ret end den
stærkeres. Disse Individer er i højeste Grad farlige for Samfundet,
og naar dette skal sætte en Grænse for deres Brud paa almindelig
og nødvendig Retsorden, naar det gennem sin Trusel om Straf
skal skræmme dem bort fra Forbrydelser, da kan dette kun ske
ved gennem selve Straffen at ramme dem haardt lige midt i deres
Egenkærlighed. En Æresstraf forstaa de ikke, en Frihedsstraf
ængster dem ikke, men Prygl, det er noget, de forstaa, og noget,
de er bange for. Rusland har i de mangfoldige hel- eller
halvbarbariske Stammer, der leve indenfor dets Grænser, flere Elementer
af denne Art at opvise end nogen anden europæisk Stat. Der
maa tages særligt Hensyn til dem i Straffeloven, men en almindelig,
fælles Lov for alle Landets Nationaliteter, der har saa forskellig
Udvikling og Levevis, saa forskellige Traditioner og saa forskellig
Religion, den er i højeste Grad meningsløs og uretfærdig. —
Pryglestraffen anvendes vistnok lige saa hyppig i Rusland
nu som tidligere. Men Strafferedskaberne er bievne langt mindre
grufulde. Sædvanlig bruges nu Stok, Ris og den saakaldte
Troitschatka eller Plæte. Knut og Spidsrod anvendes ikke
officielt.
Knutten er et Sindbillede paa barbarisk Raahed; dens
Opfinder har haft en Djævels Glæde i at vide sine Medmennesker
pinte ihjel. Det er en lang, smal Læderrem, kogt i en
ejendommelig Vædske og belagt med Metal-Filspaan. Ved denne
Tilberedning faar Remmen en ganske overordentlig Haardhed og Tyngde.
Men før Hærdningen bliver dens Rande gjort tynde og bøjede
saaledes, at dens ene Flade danner en Fuge, der strækker
sig gennem dens hele Længde med Undtagelse af den yderste
Ende, som er bøjelig, for at Bødelen kan sno den om sit
Haand-led. 1 den anden Ende er fastgjort en lille Jærnkrog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
