- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
794

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Naar Knutten anvendes, skal den med sin konkave Side ramme
Delinkventens Ryg, hvis Hud gennemskæres af de skarpe Rande
som af to Knive. Derefter trækker Bødlen Instrumentet til sig,
saaledes at Krogen medtager den udskaarne Hudstrimmel.
Dersom Bødlen ikke er underkøbt, og hvis han forstaar at bruge
Knutten, taber Delinkventen i Almindelighed Bevidstheden efter
det tredje Slag; er han særlig haardfør, først efter det femte. Eln
Ukas af Peter den store har fastsat det største Antal Slag, der
maa idømmes, til 101, men man er sjælden gaaet til denne
Grænse, med mindre man vilde sikre sig, at den paagældende døde
under Eksekutionen. En lille Ejendommelighed ved den nævnte
Ukas er, at den befaler, at Dommen altid skal lyde paa et ulige
Antal Slag.

Skafottet, hvorpaa den dømte anbringes, kaldes paa Russisk
»Hoppene og bestaar af en bøjet Planke, til hvilken han bindes
med den blottede Ryg opad. Hans Hoved støttes fast mod
Plankens øverste Rand, Fødderne mod den nederste, Hænderne bindes
sammen paa den anden Side af Planken. Enhver Bevægelse er
saaledes umulig.

Naar den ulykkelige har modtaget det idømte Antal Slag,
bliver han løst og bragt til Bevidsthed igen, hvis han ikke har
udaandet under Knutlen. Derpaa maatte han — tidligere — knæle,
mens Bødlen trykkede Brændemærket i hans Pande og Kinder
og indgned de endnu blødende Saar med en sort Vædske. Naar
Saarene helbredtes, antog Mærkerne en blaaagtig Farve og varede
hele Livet. Fordum biugte man yderligere at opsplitte Staklens
Næsebor med et Jærninstrument. En Ukas fra Alexander den
førstes Tid hævede dog denne Tillægsstraf.

Plæten eller Troitschatkaen, der saa olte forveksles med
Knutten, er et mindre forfærdeligt Strafferedskab. Den bestaar af et kort
Skaft med stærke Læderremme, hvori der tidligere var indsyet
Bly-kugler. Naar den falder paa den nøgne Ryg, slaar den som en
tredobbelt Stok. Huden spaltes underslagene, Rygrad og Ribben
beskadiges, og de, der har modtaget et større Antal Plæteslag, faa
i Reglen Brystsyge.

For at give Slaget større Kraft, stiller Bødlen sig i nogen
Afstand fra »Hoppent, svinger sit Redskab i Luften, tager Tilløb
og lader det derpaa falde paa Delinkventens Ryg.

Naturligvis er Bødlen bestikkelig. Naar det idømte Antal
Slag ikke er ret stort, tager han lntrumentets Skaft i Haanden paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0804.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free