- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
817

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Alvilde Prydz: Guldfuglen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ftnldfuglen.

i.

Hun blev sendt paa Landet til sin Farbroder, Præsten,
baade fordi hun var saa vilter, og fordi hun var svag, men i
Grunden fordi hendes Mo’r, der var italiensk, ikke forstod at
opdrage, ikke en Gang at klæde hende ordentlig.

Men der oppe paa Præstegaarden tog hun sig underlig ud,
fantastisk antrukken som hun var, bleg og opløben mellem al
den Mængde rødkindede, vadmelsklædte Gutter, den trivelige
Huslærer, de velnærede Husets ældste og hele det øvrige anselige
Tilbehør. Der var ogsaa noget fremmed over hende helt ud til
de lange Flagrebaand, helt ud til Navnet Gabrielle, som Gutterne
aldrig kunde blive færdige med at fornøje sig over. Det var
deres stadige Ankepost, at Gabrielle slet ikke var norsk, og hvad
havde hun saa at gøre oppe blandt det urnorsk kraftige. Hun
forsvarede sig ved saadanne Anledninger med en hvinende skarp
Røst, der undertiden bragte Gutterne til Tavshed og en Gang
af Læreren blev erklæret for fuldt saa god som ægte norsk
Nordenvind.

Paa samme Tid omtrent blev Skolen paa Præstegaarden
forøget med endnu et Eksemplar. Det var en lang, sværlemmet
Gut, der lød Navnet Bjørnen; hans virkelige Navn, Nils, blev saa
godt som ikke brugt. Han var Søn af Landhandleren i den lille,
lave, rødmalte Stue under Præstegaardsbakken; han havde let
Nemme, og Faderen, der sad godt i det, havde besluttet, han
skulde lære Latin og blive til noget stort

Men Bjørnen havde ikke synderlig Lyst paa Latinen, og
hvad Storheden angik, kunde det være det samme; han hørte jo
aldrig andet end at han var for stor. Det, der hidtil havde

55*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0827.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free