Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gyldighed og Realitet. Filosofien skal undersøge dette uafhængig
af al Tradition og alle Følelsesindflydelser. »Overhovedet staar,«
hedder det i en Afhandling om Filosofiens Forhold til Teologien,
som findes i »Filosofisk Arkiv« (1829), »Filosofien i samme Forhold
til det i religiøs Henseende positivt eller de facto givne, som til
det paa anden Maade i Virkeligheden givne; og det hvad enten
hint er givet som en udvortes, saakaldet positiv Aabenbaring,
eller som den af nogle saakaldte indvortes Aabenbaring.« Begge
Steder er det den reale Betydning og Grundethed, som skal
godtgøres. Og det er efter Sibberns Opfattelse ikke en Anmasselse
af en udenfor staaende, naar Filosofien vil prøve og undersøge
de dogmatiske Lærdomme. Tvært imod: i disse Lærdomme er der
indeholdt en gammel Filosofi. »Jeg tror at kunne paastaa,«
siger han, »at dersom man af Dogmatiken, ej blot saaledes som
den nu er, men og som den fra de første Tider af har dannet sig,
vilde uddrage alt hvad der er. udsprunget af Filosofering,
forfølgende det i dets fineste Forgreninger ind i Præmisserne for de
dogmatiske Lærdomme, saa vilde den falde sammen.« Den
historiske Kritik giver Sibbern Ret i denne Paastand, idet den
paaviser Platonismens store Indflydelse paa de kristne
Central-dogmers Udvikling og Formulering. Men han var sig, da han
nedskrev de anførte Sætninger, ikke Rækkevidden af deres
Indhold bevidst. Han mente sig endnu væsentlig i Harmoni med
den gældende Teologi og med Kirkens Lære.
Kun paa enkelte Punkter havde han faaet Betænkeligheder,
og disse Punkter indeholdt Spiren til den afgjorte Ændring i hans
religiøse Standpunkt. Det var især Lindbergs Optræden i den
grundtvigske Strid, som henledte hans Opmærksomhed derpaa.
Der var to Ting, der stødte ham. For det første den teologiske
Fanatisme, hvorom hin Strid syntes ham at vidne; dernæst den
Vægt, Lindberg lagde paa Djævletroen og Troen paa den evige
Fordømmelse. Om denne Tro maatte Sibbern indrømme, at den
fandtes i Skriften, men han forkastede den alligevel paa det
aller-bestemteste. Dette maatte fjærne ham afgjort fra Ortodoksiens
Forkæmpere. Den heftige Strid paa det teologiske Omraade her
hjemme i Tyverne, Trediverne og Fyrrerne drejede sig i dogmatisk
Henseende væsentlig om, hvor vidt en Mand kunde være Præst
eller Lærer i den danske Kirke, naar han ikke troede paa en
personlig Djævel og paa en evig Fordømmelse. Den ortodokse
Retning har, som vitterlig for alle, væsentlig sejret; de nævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
