- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
844

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hver stærk og levende Tro i og for sig er berettiget som kraftigt
Udslag af Livets indre Magt. Selv om dem, der efter fuld
Overbevisning forkaste Troen paa Gud og Udødeligheden, maa man — hedder
det — sige, at de have Ret dertil, naar det er »en levende Sans for
Idealet eller dog for det, som skulde og burde være«, der rører sig
hos dem; de tænke ogsaa paa Sjælenes Vel og Frelse. Den Form for
Religiøsitet, som Sibbern selv skildrer med varm Tilslutning, er
en Tro paa en personlig Guddom, »et Liv i Gud som i den indre
Grundvirker og Grundgiver, ved hvis indre Virkelser og Givelser
enhver god oplivende og frugtbringende Tanke og Følelse opstaar«,
saaledes, at Individets egen Stræben og den indre Givers Leven
i det bestandig gaar i et. Det er en Art Mystik, som reducerer
de dogmatiske Antagelser til noget forholdsvis lidet. I Bibelen
finder han vel stadig mange dybe og tiltalende Tanker, men langt
fra fuld Klarhed og Sandhed. Med al sin Dybde, hedder det,
giver den hellige Skrift ofte kun halve Tanker. Den giver os
f. Eks. ikke nogen klar og fyldestgørende Oplysning om den
hinsidige Tilværelse. Det kan da ikke hjælpe at støtte den saa
kaldte Aabenbarings Betydning paa den Oplysning, den i denne
Henseende skulde give os, især da det, som Skriften tydelig nok
lærer derom, nemlig den evige Fordømmelse af saa mange, er nok
til, at vor moralske Følelse maa forkaste dens Autoritet. I Stedet
for at holde sig til en saadan enkelt, overleveret Bog, holde man sig til
Naturens Bog, »den store jordiske, baade i det legemlige og i det
aandelige fremtrædende Livsfyldes store Bog«. Og spørges der
nu, om vi da ved vore naturlige Erfaringer kunne finde
Oplysning om alt hvad vi kunde ønske at vide, særlig om et andet
Liv, saa svarer Sibbern, at hvad enten der er en Udødelighed
eller ikke, ville vi leve Livet som vi leve det; vor moralske
Overbevisning er ikke bygget paa nogen Lære om det hinsidige.

Den Tendens, som gaar igennem Kirkens Historie, til at
dogmatisere, det vil sige slaa den Sandhed, man mener at have
vundet, fast i bestemte, foreskrevne Formler, er i flere Henseender
fordærvelig. Man rykker derved Sandheden løs fra dens levende
Rod, dens Livsgrund og gør en Mumie af den, for at den saa i
denne Mumieskikkelse kan blive antagen af alle. Denne Tendens
ytrer sig maaske endnu stærkere i den ortodokse Protestantisme
end i Katolicismen. Man har i Protestantismen sat en
Dogma-hellighed i Stedet for Katolicismens Værkhellighed. I Stedet for
paa denne Maade at omhegne de Veje, ad hvilke Aanden virker,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0854.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free