Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og naturlig Betydning. Man skulde ikke have forvansket denne ved
at grunde den paa noget andet end hans Virksomheds egen indre
Magt og Kraft. — Dertil slutter sig den Overbevisning, at. det
religiøse Liv væsentlig bestaar i et indre Forhold til Tilværelsens
Grundkilde, en Følelse af inderlig Enhed med og Tilslutning til
denne »indre Giver«. Man mener ofte, at det er en usikker
Grund at bygge paa. og at man maa have et objektivt Grundlag
i en dogmatisk Bekendelse og en i det ydre fremtrædende og
organiseret Kirke, naar det religiøse Liv ikke skal tabe sig i blot
subjektive og vilkaarlige Indskydelser og Illusioner. Men hertil maa
svares, at alt aandeligt, som skal komme til Herredømme i Verden,
netop gaar Subjektivitetens Vej, rører sig med indenfra kommende,
gribende og besjælende Magt hos de enkelte Personligheder. Det
egentlige objektive er her netop den indre besjælende Magt,
som rører sig i de enkelte Individer. Den historiske Udvikling og
de historiske Former tabe derved ikke deres Betydning, ti der
maa ydre Paavirkning og Hjælp til for at det indre kan blive
sat i Bevægelse. Derimod er det en Illusion, som Kirken og Teologien
have hildet sig i, at noget skulde blive objektivt, det vil sige
i og for sig gyldigt, fordi det anerkendes af store Kredse og
lægges til Grund for Institutioner i den ydre Verden. Den indre
Magt, som fører det aandelige Liv fremad, rørte sig nok saa
kraftig i Rationalismen og Pietismen som i den ortodokse Kirke.
»Brød ikke Rationalismen vældigen frem, og tør nogen sige, at
ikke Humanitet, Menneskeomsorg, Omsorgen for at bespise de
hungrige og læske de tørstige lige saa vel og lige saa varmt har
fundet Sted paa denne Side som paa hin?« — Man ser her,
hvorledes Sibbern er kommen ud over Reaktionen mod
Rationalismen og formaar at stille denne paa dens berettigede Plads
blandt de med hverandre kæmpende Retninger. Han finder
og-saa i denne Sammenhæng Anvendelse for sit Yndlingssynspunkt:
Debatten af alt mod alt. Gennem den indbyrdes Brydning
mellem alle de forskellige Retninger og Personligheder gaar det
religiøse Liv fremad. Man skal ikke stille sig ligegyldig
overfor disse forskellige Anskuelser, men man skal tillægge dem lige
Gyldighed, for saa vidt de hver for sig vidne om det indre
Livsvæld og have Ret til at gøre sig gældende og yde deres Bidrag
til Menneskelivets store Udviklingsproces. I anden Del af Gabrielis’
Breve, dér ellers har et saa kirkeligt Præg, og hvor Helten ender
med at blive Præst, er det dog den stadige Understrøm, at en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
