Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til den at skylle ud i alle Kroge, saaledes ansaa Sibbem det for
sit Kald, naar i Stridens Løb dels Polemik, dels Fortabelse i
Enkelthederne har formørket Blikket hos de fleste, da at arbejde
saa direkte som muligt paa at skaffe selve Hovedsagen Indgang.
Derved mente han ikke blot at arbejde bedst for Sagen, men
og-saa at skaffe Sindene den Forfriskelse og Hvile, hvortil de trængte.
Godt var det og, mente han, om man i Politiken kunde lade
f. Eks. hver halvtredsindstyvende Uge være en Jubeluge, hvor
man lod Stridighederne hvile under fornøjeligt personligt
Samkvem. Det havde, efter Sibbems Mening, aldeles ikke nogen Hast
i Politiken. Han glædede sig i sine »Politiske Intelligensblade«
(1835) over, at de raadgivende Stænder først traadte sammen
fire Aar efter, at Forordningen om deres Indførelse var kommen.
I dette store Tidsmellemrum var der Plads for alsidig og grundig
Overvejelse. Derfor betragtede han ogsaa de særskilte
Stænderforsamlinger for Øerne og Jylland som en heldig Indretning, da
enhver Sag derved blev overvejet to Gange. Senere glædede han
sig over, at den frie konstitutionelle Forfatning ikke kom før
1848, da Forholdene egnede sig for den. Og han optraadte
baade under Striden om Helstatsordningen (1854) og under Striden
om Grundlovens Revision (1865) med det Raad, at stille Sagen i
Bero eller i Hvilestand i nogle Aar, for at den kunde overvejes
og bearbejdes i Stilhed, og for at de vigtigere Statsformaal,
navnlig Omsorgen for »Lavmandsfolkets« Velfærd og borgerlige
Frihed, kunde fremmes.
At man i Stridens Hede ikke var tilbøjelig til at lytte til
slige Raad, kan ikke undre. Og ligeledes følger det af sig selv,
at de store statsretlige Afgørelser, der ere bestemmende for hele
den Maade, hvorpaa, og de Betingelser, hvorunder alle de
vigtigste Statsanliggender i det enkelte behandles og afgøres, ikke
kunne opsættes for længe, og at en saadan Opsættelse i hvert
Tilfælde næppe vil fri Sindene fra Spænding og Uro.
Det er i det hele karakteristisk for Sibbems politiske
Anskuelser, at han er saa omhyggelig for, at Overvejelsen kan blive
grundig og alsidig. Hans Politik hænger her sammen med hans
Filosofi. I hele Tilværelsen gaar jo efter hans Lære Udviklingen
frem gennem en stor Debat af alt mod alt. Om den politiske
Udvikling gælder det samme. En Statsforfatnings Godhed beror
derfor paa, om den aabner Adgang for alle Kræfter og Retninger
i Folket til at komme til Orde og virke medbestemmende i Ud-
Tilskueren. 1885- 57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
