Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
viklingen. Deri ser han det karakteristiske for den frie
Forfatning. Derimod er det efter hans Mening af mere underordnet
Betydning, hvor den endelige Afgørelse, Villiesbestemmelsen efter
Overvejelsen, ligger. Han anser det for heldigst, at den ligger
hos Kongen. Den frieste, mest alsidige Overvejelse vilde da
kunne forenes med den mest energiske Afgørelse, den
gennemførte Decentralisation med den gennemførte Centralisation.
Sib-bems Ideal af en Forfatning vedblev stedse at være »en
Ene-raadighedskonge med en blot raadgivende Folkeformandsforsamling,
der skulde søge al sin Vægt og Styrke i sine Grundes Godhed og
Velbetænkthed«. Netop naar Folkerepræsentanterne ikke £aa Del
i Afgørelsen, kan der herske den største Frihed i den offentlige
Drøftelse, og Folkets Skøn vil kunne faa en langt større
Indflydelse paa den endelige Bestemmelse, end naar denne beror paa
Afstemning i Repræsentanternes Forsamling. Regeringsmagten
skal staa under Stændernes Kontrol. En Kontrol af alle overfor
alle er i enhver Forfatning det sidste Middel, og de saakaldte
statsretslige Garantier ere til syvende og sidst alle af moralsk
Natur, i en »Fristatsforfatning«, hvor Repræsentationen har
Stemmeret ved Afgørelsen, saa vel som i en rent monarkisk
Forfatning. Det er langt fra, at en saadan fuldstændig Frihed i
Meningstilkendegivelse og offentlig Drøftelse skulde skade
Monarkiet, at netop intet støtter det saakaldte absolute Monarki mere
end en republikansk Aand saa vel i Folket som i Regeringen.
Folket føler sig derved staaende sin Konge nær.
Ved en Konstitution forstaar man i Reglen et paa Papiret
nedskrevet Grundrids af en Statsorden. Men naturligere er det
at tage Ordet i dets medicinske Betydning, altsaa her om Folkets
og Statens virkelige Tilstand og Livsorden. Kun en ringe Del af
denne kan til enhver Tid være formuleret og nedskreven. Og en
saadan skreven Konstitution vil stedse være et Baand paa Livet.
»Jo flere Bestemmelser en Grundlov indeholder, desto større
Formynderskab har man tiltaget sig over Fremtiden og dens Slægter,
desto mindre er selve Staten i Sandhed fri, desto mere er
derimod Livet i Staten og hele Nationaludviklingen,
Nationalbestræbelsen og Nationens friske Rørighed belemret med Baand, som let
kunne blive til besværlige Ulæmper og Hildelser« (Dikaiosyne,
1843, p. 82). En saadan skreven Konstitution var efter Sibbems
Mening lige saa fordærvelig for det politiske Liv, som en skreven
og foreskreven Trosbekendelse for det religiøse Liv. Af alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
