Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alle de forskellige politiske og konstitutionelle Spørgsmaal
angik nu egentlig saare lidet det, som laa Sibbern inderst paa
Hjærte. Allerede i et Universitetsprogram fra 1849 hævder han,
at det sociale Spørgsmaal var langt vigtigere end det
konstitutionelle, og at det var det, Statsmændene først og fremmest
skulde sætte sig ind i. Det konstitutionelle Væsen har, mente
han, Blændværk eller Halvhed for og bag, medens
Kommunismens Ide vel har Mørke for og Mørke bag, men dog har Realitet
til Grundlag og Realitet til Formaal. Det Spørgsmaal, hvis
Afgørelse alt her kom an paa, var for ham, om det hører til
Statssamfundets Væsen at virke ved ydre Magt, eller om dette ikke
maa betragtes som noget foreløbigt, noget, der gælder for
Menneskeslægtens nuværende Livstrin, men vil blive afløst af et idealt
Statsliv, hvor der vel findes et fast organiseret Samfund til
Op-naaelse af fælles menneskelige Formaal, men hvor den ydre,
tvingende Magt er falden bort, fordi den ikke behøves. Den paa
Magt grundede og med Magt virkende Stat fører os ikke ud over
Naturstanden. »Vore Stater ere saa langt fra at ophæve den
„I Sandhed, naar jeg tænker paa Dem, saa træder Billedet af en Tid
mig i Møde, da der var i mange Henseender et skønnere Liv i
Danmark end nu. Belevenhed og et tækkeligt Væsen var endnu regnet for
Dyd; Landets store Mænd respekterede enhver; kom noget ret
fortrinligt og godt ud, saa fejrede ethvert Hjærte en Nationalfest ... Nu
derimod er alt saa uhyre kritiserende, at for denne kritiske Syge næsten
intet kan komme op; saaledes at sætte sin Egoisme mod hele Verden,
forstod man ikke, da De var ung/ — I Aaret 1828 taler han (i sin
„Psykologiske Patologi”) om „det Hang til at nære Partiaand og at
bevæges af Partiaand, hvilket er saa fremherskende i vor Tid”. — I et
Brev fra December 1836 udtaler Paludan-Muller (den senere Biskop), sin
Harme over „Dagbladenes Tone” saa vel som over, at man bruger den
nye Stænderforsamling til at gøre Opposition, „som man overhovedet
gør sig Flid for at bringe Folket til at betragte alle bestaaende Forhold
i en opponerende Aand”. — Om de Nationalliberale var det Sibberns
Mening, at de havde meget tilfælles med Schleswigholsteinerne. „De
vare oplærte i samme Skole. Agtelse for Folkets Sjælelighed, Omsorg
for den jævne gode Folkeaands Bevaring havde de ikke. De gik saa
vidt, at de reve ned paa Landets mest kundskabsrige, indsigtsfulde,
højt-agtede Mænd, og undergrove derved selv Agtelsen for Lærdom saaledes,
at, da siden Lærdmændsfolkene, de saakaldte doktrinære, kom for Had
kunde man sige til dem: I have jo selv arbejdet derpaa af al Magt”
(Meddelelser af Indholdet af et Skrift fra, Aaret 2135. Første Del,
p. 695 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
