Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i det sidste Aarhundrede var gaaet for sig. Man deler alle
Landets Sønner i to Hovedklasser, velstaaende og ikke-velstaaende,
og man ser ikke, at man derved skærper Modsætningen mellem
Folketing og Landsting, saa at den nye Forfatning indeholder
Spiren i sig til lange Stridigheder. Der er i den opdynget et
betydeligt Stof til fortsat Agitation, og de tage fejl, der mene, at
Forfatningsforandringens Vedtagelse har bilagt Striden. — Sibbern
stod i denne Sag ganske paa samme Standpunkt som Tscheming
og Grundtvig og sympatiserede med de Skridt, de gjorde for at
hævde deres Anskuelse. 1 det hele er der ikke ringe Lighed
mellem disse tre Mænds politiske Ideer. Et Kongedømme paa meget
bred demokratisk Basis, med Udjævnen af Standsforskellene, var
alle tres Ideal. Under de skiftende Forhold forfølger Sibbern
dette Ideal med stor Sikkerhed og sund Bedømmelse af
Personligheder og Situationer. Hans politiske Pjecer ere af ikke ringe
psykologisk og historisk Interesse. At de ikke virkede paa deres
Samtid, laa dels i Forfatterens idealistiske Opfattelse, dels i de
Snurrigheder, hvoraf de vrimle, og som det var let at slaa sig til
Ridder paa. Men for den, der ser tilbage paa Begivenhederne,
har det sin store Interesse at se, hvorledes de opfattes og
bedømmes af en sund, ærlig og med varm Følelse begavet Aand,
der tillige medbringer en ikke almindelig historisk og filosofisk
Sans. Jeg vil ikke gøre noget Forsøg paa at angive, hvorledes
Sibbern vilde have stillet sig, hvis han havde oplevet den
nuværende politiske Strid. Han var en erklæret Modstander af
Parlamentarismen; men han havde ogsaa i sin Tid været en erklæret
Modstander af »Fristatsforfatningen < og dog lært at betragte
denne som en naturlig og nødvendig Konsekvens. Hans ægte
demokratiske Sindelag vilde have stillet ham langt anderledes i
denne Strid end de mange, som ledes af Standshovmod og
bureaukratiske Fordomme. Han vilde smertelig have følt, hvorledes de
to Elementer i hans Statsideal, Kongemagten og Demokratiet,
traadte i skarp Modsætning til hinanden; men han vilde ikke
have fundet nogen Udvej i et Godsejer- og Embedsaristokratis
Herredømme1). —
’) For dem, der mene, at det paa Grund af Partistridighederne gaar
tilbage med alt godt og ædelt i Danmark, vil det være af Interesse at
vide, at det i hvert Tilfælde er en gammel Skade. Den 5te Januar
1825 skriver Sibbern til sin gamle Rektor, Brorson, paa Berlufsholm:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
