- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
857

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

religiøse og politiske Anskuelser. Nu ville vi betragte det sociale
Utopia, han skildrer. —

Henimod Slutningen af det nittende Aarhundrede steg den
europæiske Civilisations Onder og Skyggesider til en Højde, der
gjorde Livet til en Byrde. Al Livsglæde var forbi; end ikke
Musiken formaaede længere at oplive nogen. Pessimismen herskede.
Den eneste Vederkvægelse, man fandt, var at udtrykke sin Følelse
af Elendighed og sin Fortvivlelse med saa stærke Ord som muligt.
En Fyrste forlod i Aaret 1896 det ulykkelige Europa med de Ord:
»Jeg kan ikke udholde det længere, det Spil med ormstukne Sjæle
om ormstukne Goder; jeg har længe nok trællet i denne
Trædemølle og tærsket dette kærneløse Straa.« Og man foreslog, at
der over alle Rigsdags- og Regeringsbygninger skulde staa disse
Ord: »Kommer hid alle I, som ere livsfriske og glade, her skulle
I vorde mødige og besværede«. Men som Nøden, Fortvivlelsen
og Livstrætheden var paa sit højeste, kom Frelsen. En
Dvaletilstand udbredte sig over den europæiske Menneskehed, efter at
først Døden paa hemmelighedsfuld Maade havde raset gennem
Landene. Der kom en lang Hviletid, i hvilken alle Civilisationens
Former saa godt som opløstes og de faa efterlevende vendte
tilbage til Naturlivets simple Former. Tillige mildnedes Følelserne;
der kom Ro og Menneskekærlighed i Sindene. Træthed var dog
ikke den eneste Aarsag til, at »Søvnens store Frelse« kom. Store
Forandringer i Naturen, underjordiske Dampes Frembrud o. s. v.
virkede med. Tiden syntes at være kommen for et Gennembrud
baade i det fysiske og i det aandelige Liv paa Jordkloden. Da
Genopvaagningens og Genoplivelsens Tid kom, kunde den
ungdomsfriske, genfødte Menneskehed begynde sin Tilværelse under
nye Vilkaar. Statsforfatning, Lovgivning, Kirkeforfatning,
Skolevæsen, Pengevæsen, Handelsvæsen, Ejendom, Straffevæsen,
Menneskeforskelle og Menneskeuligheder — alt var man bleven
befriet for, og man ønskede det ikke tilbage, men følte Gru og
Rædsel ved at læse derom eller se det hos andre Folk. Man
levede ud af den iiidre Fællesskabsfølelse. Alle toge Del i
legemligt og i aandeligt Arbejde. Først og fremmest gjaldt det om
ikke at kue eller hæmme det sjælelige Liv hos nogen. Hver bragte
til de offentlige Forraad hvad han producerede mere end han
selv behøvede! og deraf tog da alle, hvad de trængte til. Naar
et Hus Var bygget, flyttede den ind, som mest havde Lyst.
Regering behøvede man ikke. Drengenes Optøjer var det eneste,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0867.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free