Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man havde at værge sig imod. Lige saa lidt som man vilde
have nogen hellig Bog eller nogen Kirke mellem sin Følelse og
den Livets indre Kilde, mån troede paa, lige saa lidt vilde man
have nogen Lovforfatning som kunstigt Gærde for Livet. Man
mente, at al den Skarpsindighed og Eftertænksomhed, som var
bleven anvendt paa Retsvidenskab, Lovgivning og Lovanvendelse,
havde været til saare liden virkelig Fremme for Aandslivet.
Forbrydelsen havde man allerede længe betragtet som’ en Sygdom,
der saa snart den var godtgjort ved Dom, skulde helbredes ved
menneskekærlig Omsorg og Forbedring. Straffeanstalterne bleve
Lægeanstalter eller Sygehjem. Men med Ophøret af Særejendom
og af alle kuende og æggende Institutioner hørte ogsaa
Forbrydelserne op. —
Bag det fantastiske i disse Forestillinger og deres nærmere
Udførelse mærker man et varmt og menneskeligt Sind og en
stærk Harme over al Undertrykkelse og Forkuelse. Det var Sorg
og Lede ved det virkelige, der drev den for menneskelig Lykke
saa bekymrede Tænker til at søge i en indbildt Verden, hvad
han ikke fandt i den virkelige. Ved Fortællingen om
Dødsperioden, om den store Søvn og Genopvaagningen har han
indrømmet, at han er ude af Stand til at vise, hvorledes den
kommunistiske Lyksalighedstilstand skulde kunne udvikle sig ad
naturlig Vej ud af de nærværende Samfundstilstande. Der maa
fore-gaa en indre Omdannelse af Menneskenaturen, saaledes at Følelsen
af Fællesskab fuldstændig faar Overherredømmet over Egoismen.
Og selv da maatte der være en lykkelig Harmoni mellem de
enkelte Menneskers Tilbøjeligheder, siden f. Eks. et nybygget Hus
skulde bebos af den, som havde mest Lyst dertil, og enhver
skulde kunne tage af de offentlige Forraad hvad han trængte til.
Hvorledes mon man skal afgøre, hvem der har mest Lyst til
noget, eller hvorledes vil man kunne faa de forskellige
Fornødenheder til at passe sammen?
Det har dog næppe været Sibberns Mening at ville
henvise alt hvad han udtaler i denne Bog til Fantasiens, evig fra
Virkeligheden fjærnede Land. Det ses allerede af, at han i sit
Universitetsprogram fra 1849 foreslaar, at Staten skal samle sig
en Driftskapital og optrædé som fordelende Myndighed. Han er
her inde paa hvad man i vore Dage kalder Statssocialisme. Den
tyske Nationaløkonom Wagner har videre udført, hvad Sibbern
antyder i sit Program. Wagner betragter det nemlig som et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
