Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Dr. med. Jul. Petersen: Peter Ludvig Panum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskabsmand var valgt til dens Præsident, fik han ogsaa rig
Lejlighed til at vise, at hans bekendte beundringsværdige
Arbejdskraft endnu var fuldstændig usvækket, ligesom han ogsaa gav
Beviser paa Organisationstalent og under selve Kongressen paa
repræsentative Ævner i et større Maal, end mange i Forvejen
havde ventet. Kongressens storartede Udfald skyldtes i en
væsentlig Grad hans Ledelse.
Under al denne Virken i udad gaaende Retning — hvortil
end videre kom Deltagelse i en Mængde Kommissioner og Bestyrelser,
hvor hans videnskabelige Sagkundskab var af Betydning
(Carls-berginstitutionen o. s. v.) — fik han dog bestandig Tid tilovers
til videnskabelige Arbejder. Ikke blot arbejdede han fremdeles
eksperimentelt, forberedte den nye Udgave af sin Haandbog og
skrev populære Arbejder (bl. a. Artikler i Landbrugsordbogen);
men disse hans sidste Aar vise den interessante Fremtoning,
at han med Iver kastede sig over et ganske nyt Felt, den
danske Medicins Historie, og i Løbet af faa Aar fik
fuldført et Par betydelige Arbejder paa dette Omraade. Den
oprindelige Anledning til denne hans nye Virken var vistnok, at der i
Anledning af Københavns Universitets Jubilæum 1879 skulde
udarbejdes historiske Oversigter over Fakulteternes Udvikling, og
Panum, som aldrig gik af Vejen for besværligt Arbejde,
paatog sig da ogsaa gærne dette Hverv, skønt for øvrigt hans
Aandsretning oprindelig vistnok var noget fremmed for egentlig
Historieskrivning. Han blev ikkestaaende ved dette første Bidrag
(»Vort medicinske Fakultets Oprindelse og Barndom«), men
fortsatte sin historiske Skildring i Universitetsprogrammet ved
Reformationsfesten 1880 med Bidrag til vort medicinske Fakultets
Historie fra 1648—1766, en ikke alene paa grundige Studier
hvilende, men ogsaa livlig og fængslende Fremstilling af en
interessant Periode i den danske Medicins Historie. Den udførlige,
halv biografiske Skildring af enkelte fremragende medicinske
Personligheder, som han her til Dels slog ind paa, fik han senere
yderligere Lejlighed til at dyrke, idet han lod sig formaa til som
Medarbejder for Danmark at medvirke i et stort internationalt
Lite-raturværk, der for et Par Aar siden begyndte at udkomme med
Wien og Berlin som Centrum, nemlig et »Biographisches Lexikon
der hervorragenden Aerzte aller Zeiten und Völker«. I Forhold
til hans mange andre betydningsfulde Arbejder og Bestræbelser
kan lians Arbejden for dette Leksikon vel kun betragtes som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>