Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Dr. med. Jul. Petersen: Peter Ludvig Panum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bisag, og jeg skulde heller ikke særlig have fremhævet det, hvis
jeg ikke ved ogsaa selv at være dansk Medarbejder derved fra
vort Samarbejde kunde yde et lille nyt personligt Bidrag til denne
mærkelige Mands Karakteristik. Jeg saa’ da, at han endnu var
ganske den samme som da jeg mange Aar tidligere stod i
Discipelforhold til ham; han viste fremdeles ganske den samme
Ihærdighed og Samvittighedsfuldhed ved alt Arbejde, han paatog sig,
og negligerede ikke det mindre for det større. Skønt han paa
den Tid allerede var valgt til Kongressens Præsident og var
fuldt optagen af denne store Sags Forberedelse, ofrede han dog
uden Betænkning overordentlig megen Tid paa at ordne vor
Deltagelse i det biografiske Leksikon og bringe den i det rette Spor,
ledet først og fremmest af sin altid levende patriotiske Interesse, af
sin Iver for ogsaa i dette internationale Værk at sikre det lille
Land den Stilling som tilkom det. I det første Bind af Leksikonnet
skrev han selv talrige Biografier af gamle danske Læger, saaledes
af vore fire Bartholiner, en Skildring saa smuk og vel afpasset,
at den tyske Centralredaktion med Rette betragtede den som en
ligefrem Prydelse for Værkets første Del.
Endnu et lille Træk, som giver et karakteristisk
Vidnesbyrd om denne hans ubetingede Trofasthed i al hans Gerning,
selv den allermindste, og som jeg tilfældig fik Lejlighed til at
iagttage kort før hams pludselige Død, maa jeg til Slutning
meddele. Jeg traf ham paa Gaden; han kom fra Møde i Konsistorium,
og hans Udseende var noget træt og anstrængt — hvad det i øvrigt
bestandig forekom mig at være siden Kongressen. Han erklærede
ogsaa at føle sig mindre vel, men var dog paa Vejen op til en
Fotograf, hvem han havde lovet at hjælpe med at ordne nogle store
Gruppebilleder fra Kongressen. Paa hans Anmodning fulgte jeg
med ham derop, og paa den stejle Trappe fik han et stærkt
Anfald af Aandenød, som tvang ham til at standse, og som
indgav mig en som det des værre snart viste sig ikke ugrundet
Ængstelse. Ikke desto mindre fortsatte han Vejen op; han vilde holde
sit Løfte, og ankommen til Atelieret gav han sig med Iver til at
betragte Fotografierne og lede deres Gruppering. Han syntes at være
en Mand, der havde særdeles god Tid lil at tage sig af saadanne
Smaating, og paa hvem ikke mange og store Sagers Tryk hvilede.
Denne ejendommelige Egenskab, altid at have Tid nok og
tilsyneladende aldrig have travlt, havde Panum i øvrigt vist fælles med flere
andre fremragende Mænd, der arbejde og udrette forbavsende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
