Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Cand. phil. L. Bruun: For god!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med en rask Beslutning gik han saa hen og lukkede Døren
af, og lige med ét følte hun bag fra hans Arm om sit Liv, og
saa drejede han hendes Hoved lidt bag over og gav hende et
Kys lige paa Munden.
Hun fik slet ikke Tid til at tænke paa det uartige i det,
eller rettere: det faldt hende slet ikke ind.
Det bare løb rundt for hendes Øjne, og hun svimlede, saa
at hun kom til at hvile lidt i hans Arm, og saa maatte hun bele
Tiden se paa ham, hun vidste ikke selv hvorfor.
Hun hørte ham sige en Mængde Ord — at det med Brevet
havde kun været et Paaskud for at faa Lejlighed til at sige hende,
at han elskede hende over alt i Verden, — at han lige siden, han
første Gang havde mødt hende om Eftermiddagen, havde elsket
hende — at han altid vilde elske hende — at han aldrig vilde
elske nogen anden end hende.
Hvordan det var gaaet til, at hun kom til at sidde i Sofaen
ved Siden af ham, at han stadig holdt hende om Livet og stadig
fik Lov at kysse hende, vidste hun ikke selv.
Hun vidste bare, at han sad der — med sit Ansigt tæt
ind imod hendes, saa hun stadig mærkede hans Aande, og at
han saa’ paa hende med saadan nogle Øjne, at hun maatte
vedblive at se lige ind i dem, — og hun vidste, at hun aldrig før havde
kendt en saaden Salighed, — og da han spurgte hende, om hun
ogsaa elskede ham, saa sagde hun ja, fordi det slet ikke faldt
hende ind, at der kunde være noget andet Svar.
Da hun den Aften havde sagt farvel til ham, der fulgte hende
om til Hjørnet af den Gade, hvori hun boede, — da hun saa’ de
kendte Steder, hvor hun havde gaaet saa tit, da syntes hun,
at hun vaagnede ligesom af en Fortryllelse, der havde varet i
lang Tid; og saa kom der lidt efter lidt en overvættes
Skam-fuldhed over hende, saa hun næsten sank sammen og listede sig
stille og langsomt, holdende sig tæt ind til Murene, ned ad Gaden.
Men paa Bunden af hendes Hjærte laa endnu urokkelig den
Salighedsfølelse, som hun aldrig havde drømt om.
Hun gik en lang Omvej for at køle sig, sagde, at hun var
syg og gik straks i Sæng; men om Natten laa hun i Graad,
fortvivlet og dog saa salig, forskræmt og dog saa usigelig
fortrøstningsfuld til Mode.
Hun forandrede sig betydelig. Smaapigerne kunde ikke
længer forstaa hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
