Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Cand. phil. L. Bruun: For god!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ja, naar han vilde det! — aa, han var dog saa god, saa
god, han, hendes eneste.
Da Barslet forestod, fik Moderen sat igennem, at hun laa
hjemme; hun selv vilde meget nødig, m$n Moderen satte sin
Vilje igennem, og Faderen var kun tilsyneladende imod det.
Hun var meget syg. Lægen og Jordemoderen sad ved
hendes Sæng i 6 samfulde Timer. Hun skreg i Smerte, saa det
kunde høres over hele Huset, øg der samlede sig Folk udenfor
paa Gaden.
I 3 Uger var hun syg, efter at have overstaaet de
utroligste Pinsler.
Den sidste Maaned, før end bun fødte , havde hun følt en
heftig Længsel efter Løjtnanten, efter at se paa ham og holde
ham i Haanden! men han havde ikke turdet komme hjem til
hende for Faderen. Nu, da det var overstaaet, var det ligesom
han var forsvundet af hendes Hukommelse; ja der kunde endog
komme Vrede op imod ham. For naar hun fattede Medynk med
sig selv og spurgte, hvorfor skulde jeg dog lide alle disse Smerter,
gennemgaa alt dette, traadte Løjtnantens Skikkelse naturlig frem
ved dette Spørgsmaal, og det kom derved ganske af sig selv, at
han dog var Skyld i det hele.
Saadanne Kvaler som dem, hun havde gennemgaaet,
havde hun ikke troet at Livet kunde rumme. Hun vidste godt,
at hun havde ligget for Døden; og saa kom hun i Tanker om,
at han den Aften, da hun betroede ham sit Ildebefindende,
havde sagt, at det var netop, hyad han havde ønsket, at hun
maatte faa et Barn, at han kunde blive Fader. Disse Kvaler
havde hun lidt for hans Skyld, og han havde kendt dem, han
havde jo forklaret hende alt, — og alligevel havde han ønsket det!
Og disse Tanker gik videre. De vedrørte ikke længer ham
og hende alene. Saa uendelig meget, hun havde hørt og set,
som tidligere havde været hende dunkelt, blev nu pludselig
skærende klart. Kvinderne forelskede sig, og Mændene forlystede sig,
men Forlystelsen gik ud over Kvinderne. De fik Smerterne, de
fik Skammen, medens Mændene gik fri omkring uden Smerter,
uden Skam — og saa blev de oven i Købet vrede, naar Kvinderne
beklagede sig, naar de til Gengæld for alt, hvad de maatte lide,
blot forlangte, at de skulde være dem tro.
Hun troede ikke, at han havde været hende utro. Men han
var dog bleven vred og havde kaldt hende urimelig, naar hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
