Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Cand. phil. L. Bruun: For god!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke haabe paa at slippe billigere end efter yderste Fordringer,
som Loven og en forført Pige og hendes Familie kunde gøre,
og medens hans Stolthed forbød ham at beklage sig overfor
denne Mand, hans Datters Forfører, eller skælde ham ud eller
paa anden Maade at indlade sig med ham uden rent
forretningsmæssigt, saa bød den samme Stolthed ham personlig at kræve ham
for alt Besvær, al Pengeudgift og mindste Bagatel i Sagens
Anledning uden derfor at give ham den ringeste Faderrettighed.
Saa gik han altsaa en Morgenstund, da der ingen
Feltøvelse var og han altsaa var temmelig sikker paa at træffe ham,
op i hans Bolig.
Løjtnanten var ikke staaet op. Oppasseren mældte, at der
stod en ældre »Herre« udenfor, som sagde, at han ikke kunde
vente. Løjtnanten lod ham derfor komme ind i Sovekammeret.
Lige da han traadte ind og saa! ham ligge magelig i den
fine Sæng, med en Cigar i Munden og en Bog ved Siden af paa
Stolen, kom han til at tænke paa, at her havde hans Datter
ligget, i den samme Sæng og I denne Mands Arme, som var Skyld
i alt, — og for et Øjeblik brusede Vreden op i hamt men hans
Stolthedsfølelse betvang den.
Løjtnanten kendte straks paa Ansigtstrækkene, at det maatte
være hendes Fader. Han blev rød i Hovedet, rejste sig halvt op
i Sængen og havde en uhyggelig Følelse af Værgeløshed.
Han bad ham tage Plads; men den anden blev staaende,
og i en Tone, der ikke var fri for Spot og som løb Løjtnanten
koldt ned ad Ryggen, begyndte han tørt og forretningsmæssig,
efter at have sagt sit Navn:
»Som det maaske er Løjtnanten bekendt, er min Datter for
et Par Ugers Tid siden nedkommen med en Dreng, til hvilken
De er udlagt som Fader.«
En Mængde Undskyldninger, Selvbebrejdelser og
Beklagelser laa Løjtnanten paa Tungen; men efter denne Tone var det
ikke muligt at faa et Ord frem. Saa nikkede han til Svar.
Og saa begyndte Faderen — tørt og forretningsmæssig — at
klare Sagen praktisk. Han nævnede alle Udgifter til den mindste
Detail, Jordemodersalær, Lægeomskostninger o. s. v., medens
Løjtnanten stadig nikkede og ved hver ny Post følte ligesom et elektrisk
Stød og et Glas koldt Vand ned ad Ryggen.
Han forelagde ham tilsidst et Dokument til Underskrivning,
hvorved Løjtnanten forpligtede sig til indtil Barhets femte Aar at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
