Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Cand. phil. L. Bruun: For god!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han drejede sig om paa Hælen og uden at oppebie noget
Spørgsmaal, gik han den Vej, han var kommen.
Hun tog sig til Brystet. Det var ligesom hun tabte Vejret.
Der var sket noget, det vidste hun. Men hvad?
Hun turde ikke læse Brevet inde i Salen, for hun følte,
at det var intet godt.
Saa gik hun ud bag om Pavillonen og begyndte at læse
Brevet ved Lysskæret fra Vinduerne.
Kl. 2. Ombord paa »Haabets Anker«.
Ærede Jomfru!
Undskyld den Dristighed, som jeg har, at skrive til Dem.
Men Sagen er den, at jeg syntes, at jeg skyldte Dem at forklare
min pludselige Bortrejse.
Lige fra jeg første Gang havde den Ære at byde Dem op
til en Svingom (det var en Masaarka med 2 Spring, som jeg aldrig
glemmer) til den Aften, da jeg ikke fik sagt Dém, hvad jeg vilde
have sagt Dem sidste Gang, jeg havde den Ære at være sammen
med Dem, har jeg — undskyld min Dristighed — elsket Dem,
maaske mere end De tror. Den Gang at jeg uden Forlov tillod
mig at tage fire Kys fra Dem, som De nok husker — den Gang
gik det som et Vindstød igennem mig, at De var den Pige,
jeg vilde gifte mig med og ikke med nogen anden Pige i hele
Verden.
Naar jeg nu skriver til Dem og beder min Ven, som De nok
husker, om at give Brevet til Dem egenhændig for ikke at
indkalde nogen Fejltagelse, da jeg nemlig ikke kender Deres
Adressering, da De jo aldrig vilde have, at jeg maatte besøge Dem,
som de jo nok husker, hvad De ikke havde behøvet at være
bange for — for det vil jeg sige Dem, at aldrig har noget
Mandfolk mént en Pige det riælere og bedre, end jeg mente
det med Dem.
Men medens jeg elskede Dem, saa godt jeg kunde, saa
bedrog De mig og holdt mig for Nar, og det er det, som jeg al-
drig kan glemme Dem.
Den Gang, jeg kyssede Dem første Gang, og aldrig har jeg
følt saadan en Salighed — havde De et Barn med en anden;
men ikke skulde det have bekymret mig en Smule; der er saa
mange, som kommer galt af Sted, og det synes jeg slet ikke der
er nogen Skam i — og havde De slaaet til, saa havde jeg giftet
Dem, om De saa havde haft hundrede; — men medens De lod
60*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
