Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Cand. phil. L. Bruun: For god!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han vilde bære hende paa Hænder, og hun vilde være
ham saa god og tro; aldrig at hun.nogensinde skulde sé til en
Side, hvor hun vidste, at der stod et andet Mandfolk.
Og hendes Forældre, hvor vilde de ikke blive glade.
De vilde tilgive hende al den Sorg, hun havde gjort dem.
Og saa vilde hun kysse sin Fa’r. Hun fik saadan en
Længsel efter sin Fa’r. Siden den Dag, da han behandlede hende
saa haardt, havde han ikke haft en Spøg eller et mildt Ord
tilovers for hende.
Alt skulde blive saa godt, saa godt
Hun længtes efter den første Aften, der skulde være Bal
igen derude. Saa vilde han komme; det havde han sagt sidst
— og saa skulde han faa Lov til at tale ud.
Balaftenen kom endelig.
Hun havde taget sin bedste Kjole paa og pyntet sig med
nogle Sløjfer, ja havde endogsaa sat en Blomst i Haaret. Og
hun vidste, at hun saa’ godt ud. Det havde i saa lang Tid
været én af hendes bedste Glæder.
Som sædvanlig gik hun alene derud.
Lysene straalede hende i Møde fra Vinduerne, og hun
mærkede en Følelse saa rar og salig, som hun længe ikke
havde haft.
Han var endnu ikke kommen.
Hun gik omkring og saa’ paa de dansende. Der blev flere
Gange inklineret for hende, men hun vilde ikke. Hun syntes
ogsaa, de maatte kunne sé paa hende, at hun havde noget bedre
i Vente end Dans.
Han var endnu ikke kommen.
Hun satte sig paa Bænken langs Væggen og begyndte at
blive utaalmodig.
Saa kom der én ind i Salen, som hun kendte og havde
danset nogle Gange med, en anden Styrmand, der var en god
Ven af hendes.
Han kom hen imod hende, saa’ hun.
Skulde der være tilstødt ham noget, siden han ikke
var med?
Da han var naaet hen til hende, hilste han — saa meget
høflig, syntes hun, og med et underligt Smil — og saa gav han
hende et lille Brev »med Hilsen til Jomfruen fra hans Ven
Styrmanden«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
