Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Pastor J. Bjerre: Kristendommens Forhold til Radikalismen og fritænkeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dommens aller fundementaleste Artikler, saa er det det at
fornægte Syndens Realitet og paa denne Grund at bygge Dogmet
om Folket som sin egen Øvrighed. Det nytter her aldeles ikke, om
man nok saa meget forsikrer, at man ogsaa vil holde paa en
lovlig Øvrighed som Rettens Haandhæver og som en opdragende Magi,
ti den enkelte kan jo her kun tale for sig selv, og naar det er den
saakaldte Folkevise, der er det første og eneste afgørende, saa
kan det snart trods alle gode Løfter komme til at vise sig, at
den Øvrighed, som Folkeviljen ind- og afsætter efter
Forgodtbefindende, er kun en ren Skinøvrighed, der i mange Tilfælde vil
være værre end ingien, og som i ethvert Tilfælde intet har bevaret
af Øvrigheden som en Guds Anordning, saaledes som Skriften
taler derom. Naturligvis forbyder heller, ikke Kristendommen, at
Øvrighedsformen er forskellig paa de forskellige Steder og til de
forskellige Tider, eller at Befolkningen!selv kaldes til at Uge Del
i Styrelsen i samme Grad som den vokser i Intelligens og
sædelig Kraft; men overfor det Svar, man altid faar, naar Talen
er pm Folkeforvildelser, at: Fyrsten jo ogsaa kan være siet,
maa den Kristne, næst at hede .noteret den i denne
Forbindelse oveordentlig vigtige Kendsgerning, at Ansvarsfølelsen
taber sig paa jo flere Hænder, den bliver fordelt, tillige
minde om, at det fra et kristeligt Synspunkt er bedre at lide
Uret end at gøre Uret, og der er jo da ogsaa et stort Spring fra
at indrømme et Folk til Kræfternes Udfoldelse noget mere Frihed
end det endnn kan bruge ret, og saa at arbejde paa at skaffe
det Friheder eller rettere Rettigheder, som det aldrig nogensinde,
vil kunne vokse op til at benytte forsvarlig, saa sandt som Guds
Ord staar ved Magt, at der altid vil være lige saa mange ikke
kristeligsindede som kristeligsindede i Verden, og selv disse sidste
trænge til en virkelig Øvrighed.
Jeg ser nok, at man her hjemme stadig viser hen til
Frankrig og Nordamerika og nu sidst til Norge, som Lande, hvor
Folkesuveræniteten er helt eller delvis indført.!
Men kan der virkelig fra disse Lande hentes Beviser for
Systemets Fortræffelighed? Jeg skal for Frankrigs Vedkommende
ikke lægge nogen Vægt paa, at det første Udslag jo var det
skændigste og hæsligste Rædselsherredømme, der nogensinde har
været set i Verden; men,hvordan er det gaaet, siden den sidste
Republik oprettedes? Rase ikke de forskellige Partier imod
hverandre 6om de bitreste Fjender? Hersker der ikke mellem Arbejd»-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
