Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Pastor J. Bjerre: Kristendommens Forhold til Radikalismen og fritænkeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med sig. Det er jo dog en Kendsgerning, at om en Mand var
nok saa dygtig og højagtet, kan han, naar han træder frem
i en oprørt Forsamling med en afvigende Mening, være glad,
om der ikke bliver anvendt imod ham argumentwm baculium,
eller i alt Fald Skældsord. Om at blive hørt i Ro, kan der
aldrig være Tale, og man kan godt sige, at i 9 af 10
Tilfælde vil det netop ikke være den mest samvittighedsfulde, der
vinder i en saadan Kamp, men derimod den, der forstaar at
raabe højest og kan svare i Øst, naar der spørges i Vest, med de
Slagord og Vittighed«:, som han véd passer for dénrte
Forsamling. Og navnlig vil da enhver Embedsmand paa Forhaand
være afskaaren fra at have den allermindste Indflydelse, selv hvor
der strides om Ting, som han maaske har mere Forstand paa
end alle de,andre tilsammen, ti træder han op imod Regeringen,
bliver han afskedigety og støtter ban den, lyder det straks: han
er Regeringens Kreatur, der venter sin Betaling, eller maaske
saaledes: hvor tør han, der er Folkets Tjæner, træde op imod
Folkeviljen, lad os mærke os den Fyr. Man vil maaske sige, at
denne Skildring er overdreven. Jeg har kun dertil at svare, at
det er min fulde og faste Overbevisning, at SkildriDgén er
korrekt om Tilstanden, som den er eHer vil blive, hvor der er
Folkesuverænitet. Det er min fulde dg fastø Overbevisning, at
det, der under saadanne Forhold skal gaa og gælde for
Folkestemning og Folkevilje, er i 9 af 10 Tilfælde den kolossaleste
Humbug, der tænkes kan, hvor Tusinder1, dér ellers aldrig vilde
røre sig og ikke1 vide, hvad de havde at klage over, bliver sat i
Bevægelse af nogle enkelte. Og hvor kan nu den alvorlige Kristne
være med til det, da det jo dog er saa langt fra, at Hensigten
helliger Midlet for ham, at tvært imod Midlet for ham er det
første, Hensigt«! i anden Række og Resultatet overladt til Guds
Vilje. Hvor kan han ønske den Tilstand, hvor alt, hvad der skal
naas for de lavere Klasser, kun kan vindes ved en forbitret Kamp,
der mere og mere skiller Samfundsklasserne ad, og lader
Klassehadet være det afgørende i alle Spørgsmaal, selv de højeste,
og det som vi mest har tilfælles? Hvor kan han tro, at det
gavner Befolkningens Moralitet, at der stadig maa smigres og
lefles for den, for at vinde den, og al Strid om hvad der er Ret
dog altid mere og mere munder ud i det, hvem der har den
brutale Magt til at sætte sin Vilje igennem ? Hvor tør han være
med til at fremkalde den Tilstand, hvor Bærmen altid kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
