Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Pastor J. Bjerre: Kristendommens Forhold til Radikalismen og fritænkeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ovenpaa, og hvor de Kræfter mere og mere slippe løs, som efter
Guds Ord en Gang som at mægtigt fraadende Hav skal
bort-skylle »alt hvad der holder tilbage< (2 Thes. 2), alle ordnede
Stats- og Kirkeforhold, al Lov og Orden og Tugt? Og navnlig
maa man da spørge, hvor en Præst kan være med dertil; ti er
der nogen, der klart maa se Nødvendigheden af Embedet som
Opdragelsesmiddel i Guds Haand og hvor nødvendigt det er, at
Embedsmanden først og fremmest er Guds Tjæner og ikke
Befolkningens , er der nogen, som ofte paa det smerteligste maa
erfare dén Forskel, der kan være paa det at tjærte Gud og at
være Mængden til Behag, saa er det dd ham. Intet Embede er
som hans udsat for Miskendelse og Ringeagt, ja Had bos de
religiøs indifferente og de slette Elementer i Befolkningen, og
ingens Gerning vil lide mere end hans ved at Befolkningen
kommer til at se med Uvilje paa alt hvad der hedder Autoritet og
mene, at den er sin egen Øvrighed. Stillingen som Præst i
Folkekirkerne er allerede i Forvejen besværlig nok og paa mange Steder
saa ubeskrivelig byrdefuld, at de, der er i den, i Sandhed ikke er
forbavsede over den alle Vegne herskende Præstenød. Lad os ikke
arbejde paa at gøre den aldeles utaalélig, ti intet er dog vissere
end dette, at berøver man Embederne alt det dygtigste,
alvorligste og samvittighedsfuldeste, saa har man gjort sit Land og sit
Folk den største Skade, der overhovedet kan times det.
Det er nu mit Svar paa det Spørgsmaal, Pastor Jensen har
fremsat, og om jeg end selvfølgelig kon svarer paa egne Vegne,
vover jeg dog at tro, at mange Præster vil være enige med mig.
Ingen Stand spørger mindre end Præstestanden om en Regering
er mer eller mindre fin, eller hvad det Parti hedder, der er ved
Roret, ti vi staar personlig fjærnere fra enhver Regering end alle
andre Embedsmænd, beskæftiger os i Reglen mindre med Politik
end alle andre, og ved bedre end de fleste, at der er gode Folk i
alle Lejre. Men én Fordring maa vi stille til enhver Regering,
den nemlig: vær konservativ og far læmpelig frem mod det Folk,
som, naar der blot gives Tid dertil, Dag for Dag vil bringe
Kræfter frem, der vil beskæmme meget af det, som hidtil har
kaldt sig Dannelse, men som ogsaa ved Agitationens Mishandlinger
kan komne til at tage sig saaledes ud, at man fristes til at give
sig Fortvivlelse eller Menneskeforagt i Vold ved at se derpaa;
vær konservativ, og lad al Eders Stræben gaa ud paa at
fremelske hos alle en levende Følelse af Livets helligste og
dyrebareste Pligter; Rettighederne komme vi nok selv i Tanker om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
