Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Pastor J. Bjerre: Kristendommens Forhold til Radikalismen og fritænkeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig til den historiske Aabenbaring. Jeg tror derfor ogsaa, at hvis
det hele ikke skal være en Leg med Ord, gør man bedst i
at opgive den gamle Betydning af Ordet Fritænker fra den Tid,
da enhver Afvigelse fra den gængse Opfattelse blev stemplet med
dette Navn, og holde sig til Nutidens Sprogbrug, som mere og
mere er bleven den, at red Fritænkere forstaar man alle, der
nægte den personlige Gud og den personlige Udødelighed.
Dette er nu af overordentlig stor Betydning, naar
Spørgsmaalet er om, hvorvidt Præsterne kan arbejde sammen
med Fritænkerne. Regner man til Fritænkere heterodokse,
Rationalister, Deister o. s. v., bliver der ganske vist mange Fritænkere,
som de Kristne med Glæde kan arbejde sammen med i mangt
og meget — vi har jo saa ogsaa væsentlig samme Maal —, men
tænker man ved Fritænkere kun paa dem, der fornægte et Liv
efter dette, kan jeg ikke 6e rettere, end at vi des værre ikke
kan have andet med hverandre at gøre end at bekæmpe
hverandre saa godt vi kan, blot det sker paa en aaben, loyal og i
Sandhed frisindet Maade. Goethes Ord om Tro og Vantro som
det dybe Tema, hvörom alt i Fremtiden vil komme til at kredse,
viser mere og mere sin Sandhed. Jo mere Aandsudviklingen
gaar fremad til en inderligere Forbindelse mellem Tro og Liv,
til større Konsekvens i Livsanskuelsen, jo mere vil Hjærtets
Stilling til Religionen Mive det Centrum, hvor ud fra alt andet
faar sin Farve og sit Præg, og aHe Livsformationer, fta de største
til de mindste, blive bedømte. Ganske vist gøres der endnu af
en Del gældende, at Moralen bliver den samme, enten den hviler
paa kristelig eller blot human Grund, men læg dem blot sammen,
alle den religionsløse Morals Systemer fra Charron og Baco til
Spencer og Mili og den nykantiske Skole, eller læs blot hvad der
er lige forhaanden, Paul Bourgets Brev fra Paris og G. Brandes’s
Artikel om Arne Garborg, og det alene vil være nok til at give
et Indblik i, at Grunden, hvorpaa den nye Samfundsmoral skal
bygges op, endnu er meget omstridt, og det gaar hos de mere
konsekvente og aandsmodne Fritænkere i alt Fald ikke fremad
med den gamle Sætning, »at man skal elske Dyden for dens egen
Skyld«, en Sætning, som ret forstaaet i øvrigt ingen mere end de
Kristne anerkender.
Man kan vel have den varmeste Sympati f. Eks. for Bjørnsons
Stræben efter at fremkalde en strængere Sædelighed, men man
maa fuldstændig give Brandes Ret. Ethvert Forsøg paa at be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
