- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
943

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Efteraarsliteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dette er gaadefuldt. Han har aldrig gjort og kommer aldrig til
at gøre hende anden Skade end den, som her er fortalt. Ikke hellér
faar hun Kundskab om nogen ond Handling, øvet af ham imod
andre, han synes i det hele at være af den Slags Mennesker, der er
værst mod dem selv; i Bogen gør han i alt Fald ikke en Kat
Fortræd. Ikke desto mindre betragter Fanny adskillige Aar
efter — hun er da bleven Enke og en ved »selvstændig
Livsudvikling« modnet Kvinde — det som »en Kalk, der skal tømmes«,
da hun ved given Lejlighed maa have en Samtale med Kaptejn
Frick,). Det varer et helt Kapitel igennem, indien hun faar samlet
Kraft til den »jævnbyrdige Modstand mod en Fjende« og til
at gaa »den Smertens Vej«, som er nødvendig for at tale med
ham. Hun har Indtryk af at »spille Hasard« og »vabanque!«, fordi
hun jævnt og fornuftigt begynder Samtalen med at underrette ham
om, hvad der er Grunden til hendes Komme — et
Forretningsanliggende —, og da han méd god Føje og i hendes egen Interesse
modsætter sig hendes Ønske, kommer hun til at ryste. »Men
udvortes betvang hun sig bedre end sin Modspiller. Hun fik
Ævnen dertil ved sin Beslutning om med Martyrmod (!) at tømme
Ydmygelsens Bæger til Bunds«. Dette Bæger bestaar i, at hun
paany retter sin Anmodning til Kaptejnen om at faa Lov til at
anvende sin Formue til Fordel for den ruinerede Bedstefader;
Kaptejnen kan forhindre det og gør det, fordi Sagen er haabløs.
Det gaar saa med ét op for Fru Fanny, at der ingen Hjælp er i,
hvad hun vil, »Ruinen var nær forestaaende. Rædslen dirrede helt
igennem hende«. Men denne Følelse bliver besynderligt nok til
at det »surrer om hendes Øren« med: »Han har sejret! Han var
stærkere end jeg«. Det er Kaptejnen, hun mener; der er ikke
mange, som vil forstaa det. »Dødsstiv som en Jæmstang« afviser
hun nogle deltagende Ord fra hans Side og gaar. Dermed
ophører Kaptejnens og Fru Fannys Bekendtskab.

Men alt dette er Urimeligheder, det er at skyde Spurve
med Kanoner. Her er smaa Forhold, smaa Mennesker, smaa
Sindsbevægelser og store Ord, og Ordene er ikke godt valgte.
Man vil ved de fleste andre.Forhold i Bogen finde, at noget
lignende er Tilfældet. Det er ikke muligt i Ro at komme til Rette
med hverken Laborant Vismann, Proprietær Ulkebøl, Kaptejnens

’) Denne Samtale er en positiv Fejl. Fru Brinckmann har som Enke ingen
Kurator, hun raader frit over sin Formue.

Tilskueren. 1885. 63

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0953.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free