Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Efteraarsliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schandorph har ikke i noget Optrin vist os, hvad hun i
Virkeligheden duer til.
Og det er ikke meget bedre fat med de fleste af Bogens
øvrige Personer. Selv om man i Tankerne mildner de grelle
Farver, er Linjerne ikke til at lide paa. Forfatterens Stemning har
spillet ham slemme Puds. Han er overalt tilstede i Fortællingen
med Vink og Meningstilkendegivelser. Der er smaa gesvindte
Tillæg som »forkælet,« »sjofel,« »halvdannet, »blød og kælevoren«,
og der er mere forstyrrende som: »Mindet om Don Quixote
gæstede ikke hans Tanker« eller »man bliver ikke Martyr, fordi
man vil« eller endnu bredere: »Naar man er rigtig mættet af
lange og mange Sjælekvaler, kommer Galgen humoren som et livs- og
nervevækkende elektrisk Stød«, men værst er det, at Fortællingens
Gang pludselig kan blive standset af et Ryk som dette:
»Dristigheden, Hensynsløsheden, ja endog Frækheden kan stundum
imponere« eller »Ordsprog og deshge Almensætninger ere meget
ofte optimistiske eller tankeløse og svage Naturers Trøst« osv.
Med sligt ødelægger en Forfatter sit gode Forhold til Læserne;
Hensigten er for aabenbar, man bliver forstemt;
Og saa er der én Ting endnu at Idage over: Sproget er
behandlet med næsten utilgivelig Skødesløshed. En Sprog-Kamél
som denne: »Instinktmæssig rakte han Haamden ud i Luften,
vis paa, i Kraft af sin urokkelige Tro, at Tilværelsens Magter
ikke kunde nænne at undlade at hjælpe den gamle rare Apoteker,
at samme Magter havde en Haand til rede for at tage hans
Haand« har Brødre om ikke paa hver Side saa paa hver sjette
eller syvende. »Kancelliraad Pramman var nogle Sekunder om
at opdage, at det halv romantiske fremmede Indtryk i Retning af
det kartheuseragtige, som hans Laborant gjorde paa ham, skyldtes
et saa ordinært Klædningsstykke som en lang•>Natskjorte, og at
Virkningen nærmest skyldtes« o. s. fr. , »Kaptejnen blev bleg.
Ikke af Samvittighedsnag, ti han var sig bevidst, at han kun
havde enten osv.« Den Slags Ting maa ikke forekomme i en
Literatur, der dog er naaet saa langt frem som den danske.
Men dermed hører Klagemaalene op. Midt i Bogen breder
sig den frodige Skildring af Pastor Brinckmann Sjælehyrde og
Ægtemand. Det er beundringsværdigt saa Schandorph her har
formaaet at gøre selve Kedsommelighedens Indbegreb, en skikkelig
lig Præst, interessant. Midlerne er faa. Han bruger en
Husmand, en gammel Sognepræst, som er ypperlig, en i sin Lunhed
63*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
